Planer er til for at ændres.

Indtil i går aftes var planen for i dag sådan, at  koret skulle synge den fjerde og sidste formiddags- julekoncert, hvorefter vi skulle samles til den traditionelle julehygge med frokost. Jeg ville gå derfra ved 13.30 tiden hen til Christians skole, hvor der skulle være Luciaoptog og hygge for bedsteforældrene.
Men inden aftenen var omme, var planerne ændret.
Der var opstået alvorlig sygdom i vores korleders familie, og koncerten blev aflyst. Julefrokostplanen blev dog fastholdt.

Da min datter senere ringede og sagde, at Christian ikke var klar til at komme i skole, så passede det perfekt, at jeg lige pludselig havde  fået nogle ledige formiddagstimer.
Han kom her fra morgenstunden, og jeg kan godt mærke, han trænger til at komme i skole.
Det hele begynder at blive lidt kedeligt.
Vi så igen de to julekalendere på Ramasjang, Ramajetternes Jul og Nissernes Ø.
Vi spillede denne her udgave af Sorte Per, hvor det handler om at undgå det afbrændte juletræ.
Vi producerede og spiste en lille portion pandekager, og heldigvis havde jeg ikke nået at åbne min chokoladejulekalender.
Da jeg skulle i bad og gøre mig klar til at gå ud, blev det meget kedeligt.
Især er det kedeligt, at jeg ikke har en ipad.
Umiddelbart efter blev han hentet af sin mor. Måske skulle jeg anskaffe en ipad?
Jeg havde nu tid til at deltage i hele kor-julefrokosten. Det var hyggeligt som sædvanligt. Vi har altid lotteri, og der er gevinst på hvert lod. (men kun et lod til hver)
Kassereren i vores forening har et godt forhold til Rema 1000, som sponsorerer en hel masse mere eller mindre løjerlige og brugbare ting. Jeg fik fx en lille form af silikone til at lave chokolade i. Ikke at jeg nogensinde har tænkt på at lave chokolade. Men det bliver måske i år?

 På vejen hjem var jeg på biblioteket for at aflevere bøger.
Jeg er lige blevet færdig med at læse Den Der Ser af Herbjørg Wassmo.
Den handler om Dinas efterkommere - især barnebarnet. Jeg ved ikke hvor mange år, der er gået, siden jeg læste Dinas bog. Jeg tror heller ikke, jeg har læst de efterfølgende.
Men det er let at følge handlingen og de fem hovedpersoners meget forskellige liv.
Den er spændende. Da jeg var kommet et stykke ind i bogen, var jeg simpelt hen nødt til at læse slutningen.
Det forhindrede mig dog ikke i at læse hele den tykke bog. Jeg måtte se, hvordan personerne nåede hen til den slutning, som jeg så allerede kendte.

Min nabo ringede i formiddags og inviterede på portvin og småkager kl 16.  Og sådan blev min dag på de fleste områder anderledes end planlagt i går.
For mit vedkommende blev det lutter gode oplevelser. Vi sendte varme hilsner til vores korleder, som måtte opleve de sørgelige aspekter i livet.