En god film.

Hvad er hyggeligere end en biograftur en mørk decembereftermiddag? Jeg har været i bio i eftermiddags, og jeg synes, det er noget af det hyggeligste.

Filmen var Victoria & Abdul.

I indledningen får vi at vide, at den er baseret på sande hændelser - for det meste.
Abdul døde i 1909. Hans dagbøger blev fundet i 2010.
Nogle af de ting, dronningen skrev på urdu, havde forputtet sig, så de blev ikke brændt, som alt materiale, der havde med Abdul at gøre, blev, da hun døde i 1901. Så på den måde var der materiale til at skrive en historie om Victoria og Abdul.
Jeg vil tro, at det britiske overklasseliv er fremstillet noget karrikeret i filmen. Vi er også i komediegenren. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad mon er virkelighed, og hvad mon er skrevet til? Under alle omstændigheder følte mig godt underholdt. Der var noget at blive rørt over, noget at blive forarget over og noget at more sig over.
Vi er i 1880'erne. Victorias ægteskab med Albert sluttede, da han døde i 1861. De havde været gift i lidt mere end 20 år og havde fået mange børn. Det var et kærlighedsægteskab. De havde valgt hinanden, og hun sørgede resten af sit liv. Men over årene udviklede hun et varmt venskab/ kærlighedsforhold? til sin tjener John Brown. Han døde i 1882.
Omkring det tidspunkt skulle hendes 50 års jubilæum som regent fejres. Hun var ensom og kedede sig til de mange officielle arrangementer, hun var en del af.
Hun var også overhoved over Indien. En ung indisk mand blev valgt til at overrække hende en særlig jubilæumsmønt fra Indien.
Victoria vidste ikke noget om det land. Der var udstedt en fatwa mod hende, så hun kunne ikke rejse. Den meget kønne og charmerende, Abdul, vækkede hendes interesse for indisk kultur og sproget urdu.
Trætte, gamle dronning Victoria livede op som en ung kvinde. Men omkring hende, var hoffet, regeringen og hendes børn efterhånden klar til at få hende erklæret sindsyg. Hun var stærk og beholdt Abdul som sin nærmeste ven og rådgiver, til hun døde.
Han var nok den, der betalte den største pris for det venskab, og han blev smidt ud af landet, da hun døde.
I filmen bliver der fokuseret en del på, at Abdul er muslim. Jeg undrer mig på, om det er skrevet til, fordi det er et aktuelt emne i dag?
Eller om det måske også var det dengang?
Jeg er ret begejstret for den type film, hvor der noget historisk virkelighed, lidt manuskriptfrihed og en hel masse britisk overklasse fra gamle dage.

Hvis du er til biograffilm, så løb afsted her i de mørke eftermiddagstimer :-)