søndag, december 03, 2017

En dejlig søndag - endnu én. Og tilbageblik.

Det er noget fantasiforladt over at bruge den samme overskrift to gange i træk. Men jeg opdager, det faktisk er en uge siden, jeg skrev sidst.
Vi har fejret fødselsdag i dag.
Mattias er seks år nu.

På billedet har han lige opdaget, at den gave, han er i gang med at pakke ud, er det spil, der hedder Afrikas Stjerne, som han netop har pakket ud og stillet op af væggen.

Så nu må han med hen i butikken og levere det ene spil tilbage og så vælge en anden ting.

På sådan en dag hvor fætre og kusiner, med forældre og bedsteforældre på begge sider, er sammen, så mærkes det tydeligt, at børnene bliver større og bedre kan håndtere samarbejde og konflikter. Det er blevet lettere at dele. Og lettere at være voksen i det samvær. Det skyldes ikke mindst, at der er et tumlerum i underetagen.

Min yngste datter og jeg var på julemarked på Trapholdt Kunstmuseum i går. Det er et marked, hvor designere og kunsthåndværkere udstiller og sælger.
Trækplastret for os var Marianne Kuipers, barndomsveninde med min datter.

Hun designer og syr lækre puder i skind.

Zero waste og recycled leather, som hun skriver.

Der var mange spændende og flotte ting at se og købe, og selv om der var mange mennesker, så var det muligt at bane sin egen vej igennem.


Den aktuelle udstilling med værker af Michael Kvium var taget ned i tre dage for a give plads til julemarkedet.


Marianne havde sin store datter med som interesseret sælger.

Vi så lidt overfladisk noget af udstillingen
Eat Me.
Billederne og værkerne handler om vores forhold til mad.
Der var mange ulækre billeder og symboler.
Især den russisk franske fotograf Dimitri Tsykalov har lavet nogle mærkelige billeder med råt kød.


På hans billeder er mænd, kvinder, politiske og religiøse symboler pakket ind i råt kød.













Det her billede, med selvmordsbombemanden med pølser i bæltet, har jeg tilladt mig at beskære, så vi slipper for at se alle herlighederne.











Tilbageblik på fredag resulterer i lidt hyggeligere billeder.

Første decemberbillede ude fra Østre Søbad. Der sidder et par mennesker ude på broen uden overtøj.
Else og jeg holder fast i vores badeaftale to gange om ugen. Vandet er ca to grader nu.
Efter badet var jeg på Mattias' skole. Forældre og bedsteforældre var inviteret til at hjælpe med julepynt til klasseværelset.
Bedstefar og bedstemor var der fra kl 8-10, hvorefter jeg overtog indtil kl 12.
Der blev klippet og klistret i stor stil.
I spisepausen sad børnene i en rundkreds på gulvet (vi andre sad ved bordene) Læreren stille et minut-ur og sagde, at børnene skulle være helt stille i 6 min., mens de spiste. De skulle så fortsætte med at sidde stille, mens der blev læst et kapitel fra en bog.
Det var rimelig svært for et par af drengene.

Efter lidt mere klip og oprydning var der frikvarter.
Mattias ville gerne, jeg blev og kiggede på deres leg.
Det er også hyggeligt. Jeg kan se, hvordan de agerer mere sammen nu - næsten fire måneder inde i deres første skoleår.








Johanne og jeg var en lille tur inde i Musikhuset i mandags for at se blomsterdekorationerne fra fredagens prisuddeling. De flotte blomster var allerede ved at blive taget ned. Der skulle skaffes plads til juleudsmykningen. Men der var stadig amaryllis tilbage.
Det er hyggeligt at have hende med. Hun er nysgerrig og interesseret. Vi var nede i garderoben og oppe på første sal, men det foregår stille og roligt. Hun drøner ikke vildt rundt.

Johanne var begejstret for ballonpynten hos Mattias.

Kort tid efter jeg havde taget billedet her, gled mit kamera ud af hænderne på mig - jeg ved ikke hvordan. Men det faldt lige på det ene hjørne og det bevirkede, at zoom'et blev låst fast.
Jeg kunne ingenting med det.

Så i morgen efter badet ved Østre, styrer jeg lige ind til fotohandleren for at høre hans mening?
Om det mon kan repareres?
I morgen eftermiddag vil jeg hjælpe Mattias' mor med fødselsdagsfejring for klassens drenge.





8 kommentarer:

  1. Der er gang i den med arrangementer her i juletiden. Jeg hørte i går, at specielt de unge føler stress i december. Der er ikke noget at sige til, at det føles meget travlt med alle de tilbud der er. Hvor må det være dejligt for din familie (og ikke mindst for dig) at du kan deltage i de mange aktiviteter. Sikke en rigdom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det beriger helt sikkert mit liv, at jeg har mulighed for at deltage i forskellige arrangementer med mine børnebørn. Og ja, der foregår mange ting i december. Trist, at unge føler stress på denne her årstid.

      Slet
  2. En dejlig uge med mange skønne arrangementer, både med og for voksne og for børn i børnehøjde. Det er hyggeligt med de bedsteforældre dage.
    Skønt i holder ved, altså med Vinterbadning. Sejt.
    Det med overskrift, pyha - her døjer jeg, enten er den for kort, eller en gentagelse, altså ikke altid en der siger kom her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, døjer du også med overskrifter? Skønt at have en 'lidelsesfælle' :-)
      Ja, det er hyggeligt med bedsteforældredage.

      Slet
  3. Hvor er det dejligt at læse, hvor meget du tager del i dine børnebørns liv, hvilken glæde. Familien er også heldig at have dig, når der er sygdom, bedsteforældredag mm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tak for din kommentar. Både jeg og familien er priviligerede med at kunne dele mange aspekter af vore liv i de her år.

      Slet
  4. Du er ganske rigtigt et privilegeret menneske, men du er også et meget deltagende, interesseret og aktivt menneske. Det tror jeg hænger nøje sammen ... der er jo ingen, der får noget forærende :-)
    Addrr, for nogle billeder, men de skal måske ses i sammenhængen?

    SvarSlet
  5. Ellen, tak for din positive analyse af mig :-))
    Ja billederne skal ses i en sammenhæng og forstås som en undren over, hvordan vi opfatter vores mad - kødet - når det vises på en anden måde end fx på en stegpande.

    SvarSlet