Phising igen, igen ...

 

Jeg har to gange inden for de seneste dage modtaget mails, der handler om, at NemID bliver til MitID. Jeg skal bare logge ind på det highlightede link! Det kunne jeg ikke drømme om at gøre. Det er flere måneder siden, jeg tog MitID i brug, og det fungerer fint. 

Jeg håber bare, der ikke sidder nogen med problemer og tænker, at så får de hjælp via en mail. I dag er sidste dag med det gamle system. 

I sidste uge fik jeg flere mails fra Sygeforsikringen "danmark" eller falske mails, var det. Jeg ved godt, jeg får udbetalt godtgørelse i november. Men jeg ved også, jeg ikke får en mail om beløbets størrelse (som iøvrigt var urealistisk stort) 

Det må jo betale sig for svindlere at sende den slags falske mails ud.

I går morges var jeg tidligt ude, fordi jeg havde en fys-tid kl 08.00. Jeg får en grundig behandling, der handler om stræk og tværmassage af stramme ledbånd, der giver mig lyskesmerter. Og ultralyd og akupunktur. Jeg tror, det hjælper. Men jeg skal også finde ud af at træne lidt mindre. Eller mere målrettet undgå de øvelser, der fremprovokerer smerter. Jeg ligger under for en gammeldags opfattelse af, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. Ikke for tidligt at aflære den opfattelse!

En sidegevinst var, at på vejen hjem kunne jeg nyde synet af tågen der lettede, og solen der brød frem.  Klokken er omkring 08.45. Hejren nyder også udsigten her ved Ansvej.

I mandags i sidste uge kørte jeg min datter til Karup. 

Vi startede hjemmefra kl 05.45, og efter ca tre kvarter var vi i Karup.

Det var også en af de meget vidunderlige morgener med tåge, der letter, og solen der får mere og mere magt. Billedet er taget på vejen hjem, da jeg stod ud af bilen og kiggede mod Karup fra lufthavnssiden. Resten af vejen kørte jeg uden stop, mens jeg prøvede at tilpasse mig den meget skrappe lavtstående sol. Den lyser som den stærkeste projektør, men den kommer også hurtigt højere op på himlen.

Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke sætter vækkeuret til at ringe tidligt i de her smukke septemberdage? Det er jo en stor oplevelse at være derude. 

Svaret er, at jeg nyder mine stille morgener herhjemme. Med den første kop te i hånden går jeg en runde til planterne (min svigersøn siger, stuen efterhånden ligner en regnskov) :-) Jeg er en gammel dame i en regnskov - haha. Jeg mangler bare en farvestrålende papegøje :-) Men at have god tid om morgenen er ikke en betingelse for en god dag, men en stor bonus ved at være pensionist :-)

Kl ca 06.30 ved Midtjyllands lufthavn d. 12. september.

En ny præsident og en regnvejrsdag med en seksårig.

 

Tillykke med den nye præsident! Hvor det dog lettede at høre en nyvalgt præsident holde en god tone i sin tale. Det er vi ikke forvænte med.

Min avis mindede om den afgående præsidents tale ved sin indsættelse for 4 år siden. Han brugte udtrykket om USA og landets tilstand: "Et amerikansk blodbad." Vi så en lille flig af det d. 6. januar, og at fem mennesker døde, er blodbad nok, men ingenting i forhold til, hvad det kunne have udviklet sig til. Jeg håber, den nye præsident og hans administration, vil lykkes med at samle nationen.

Da jeg ikke kunne invitere til fejring, aftalte jeg med Jette, at vi åbnede en flaske Cava sidst på eftermiddagen og skålede med hinanden på telefonen. Kl. 20 mødtes jeg med Janne, Lone, Karen Minna og Anne Mette  på Teams. Vi blev opdateret på hinandens hverdag og skålede for den nye præsident. Vi bliver bedre og bedre til at mødes på den måde, og det er fantastisk (sikkert ikke for de folk, der er nødt til at arbejde hjemmefra på den måde). Men det er hyggeligt for os,  som dog ved,  det bliver endnu bedre, når vi kan mødes i virkeligheden. 

I går var Johanne her. Hun har ikke lektier for på samme måde som de to drenge i 3. klasse. Hun er ved at lære bogstaverne og øve i at kende dem og skrive dem. Hun er kommet til R. 

Jeg havde lavet dej til et gammeldags form-franskbrød. Det er meget længe siden, jeg sidst har bagt sådan et brød. Jeg plejer at bage med fuldkorn og kerner, men det er også længe siden. Mit favorit købebrød, Multikernebrød, opfylder alle mine behov, og så behøver jeg ikke at bage. 

Men det er hyggeligt at bage sammen med et barn. Johanne synes, det er sjovt at bokse i dejen, inden den fyldes i formen.

Der blev et meget dejligt brød ud af det, og med smør på smager det rigtig godt. For mig er det på højde med kage.

Vi skulle også ud, og med flyverdragt betyder det ikke noget, at det regner. Hun plejer at være glad for at komme ud, men der skal altid parlamenteres. Det forstår jeg ikke?

At trampe i vandpytter er altid et hit. På legepladsen var rutchebanen forvandlet til en vandrutchebane pga regnvejret. Og det var let at lave sandkager, som blev serveret for mig. Da vi kom hjem, udbrød hun spontant, at det havde været en dejlig tur, og at hun godt kunne lide at komme ud i naturen.

Måske lignede jeg et spørgsmålstegn? Hvorfor protesterne når hun synes, det er dejligt at være ude? Sådan er det nok for børn i den alder.

Hun vil selvfølgelig helst spille på computeren, og det må hun også, men kun i begrænset omfang. Jeg synes. det er svært at hjælpe et barn med at lukke Ipad'en, når uret ringer. 

Jeg har læst eller hørt et sted fra en ekspert, at børns reaktion, når spillet skal lukkes, kan sammenlignes med en sorgreaktion. En reaktion på et tab. Det er et tab, at spilletiden er forbi. Så den første reaktion er fornægtelse - det kan ikke passe. Så kommer vreden - det er for dårligt. Og ked-af-det som gråd. Og endelig nyorientering - finde legetøj, gå i gang med at lege. Det er vist ikke alle reaktioner fra teorien om sorg, jeg har med. Men jeg kan i hvert fald kende de faser, jeg skriver her. 

Da hun blev hentet af Chr. og sin mor, var alle sorger glemt, og vi var ved at spille UNO. 

Grå og grønne farver.

Hvor var det gråt og regnfuldt, da vi stod ude og sang med Philip Faber i morges - i formiddags vil mange nok sige, for det er kl 9.

Jeg besluttede mig for at gå en tur umiddelbart efter, og ligeså grå himlen var, ligeså grøn var skoven.
Bøgeskoven er lysegrøn. Det er lige før den skærer i øjnene, så grøn er den.
Nej, den er lige som den skal være, når den er nyudsprungen. Sart og lys.

Når jeg kiggede ud over vand, var det den grå farve, der dominerede. På det øverste billede er det vandoverfladen på Lillesø, hvor regndråber skaber mønstre.
Det nederste billede er med kig over til Ansvej, som er tydelig med store, flotte huse, når vejret er godt.
Luften var dejlig og fuglene sang, så det var en skøn tur.
Dog kunne jeg konstatere, at min venstre gummistøvle er piv-utæt. Jeg skal have fat i et par nye. Gummistøvler kan jeg ikke undvære.

Min computer begyndte i går at give mig besked om, at den var inficeret med ondsindet software. Først tænkte jeg, det var fake. Det troede min datter ikke, så jeg kørte over til min support i ElGiganten. Jeg forestillede mig, der ville være god plads, hvis der overhovedet var åbent for support. i de her corona-tider. Det var der. Der var overraskende mange kunder i butikken, kunne jeg se. Ved support-disken var der kun en før mig, så der var nærmest ingen ventetid. Der var sat plexiglas op mellem personalet og os på den anden side disken. Det var godt, synes jeg. Den ondsindede software var hurtigt identificeret. Den var nok smuttet ind sammen med en cookie, mente den unge mand, der i en fart kunne fjerne den. Jeg kunne få min computer renset og opdateret, men det ville tage nogle dage, for de havde meget travlt for tiden, sagde han. Jeg blev overrasket over, at de ligefrem har travlt. Og jeg venter til en anden gang.
Der er 21 mm. vand i min regnmåler her i aften.

Om regn - om junk mail - om Harry Potter.

Endelig regner det her, stille regn, som har givet næsten fem mm. på min regnmåler i løbet af fem timer. Det ville være dejligt, hvis det fortsatte hele natten. Blomster og buske i min have tager skade af det tørre vejr. Det er længe siden, bregnerne har lagt sig ned. Der skal meget regn til, før de rejser sig igen.
De banditter, der prøver at lokke kreditkortoplysninger fra os, har været særligt aktive på min mail de seneste dage. Der er forskellige tekster fra Nets. Fx bliver jeg oplyst om den aktuelle status på mit betalingskort: Det er blokeret, og jeg skal anmode om refusion og aktivere mit kort ved at gå ind på login siden.
"Vi har modtaget en transaktionsanmodning fra dit kreditkort 4571xxxxxxxx med en ip-adresse udenfor Danmark. Gå til login-siden.
"Dit kreditkort er blevet frosset, fordi vi ikke kan bekræfte dine kontooplysninger. Bekræft din konto. Det tager kun et par minutter."
I dag fik jeg en meddelelse om tilbagebetaling af skat for år 2019. Altså for 2019! Den var
ubehjælpsomt formuleret og let at gennemskue. Men det er da irriterende med den slags i mailboksen.

Jeg er gået i gang med Harry Potter!

Eftersom jeg ikke rigtig er blevet grebet af fantasy-genren før, så er det godt mine børnebørn kan smitte mig med deres interesse.

Sidst jeg var på biblioteket sammen med Johanne, kom hun slæbende med denne her meget store bog og fortalte, at den var om Harry Potter. Hun befinder sig i udkanten af drengenes univers og får lidt kendskab til det, selvom hun ikke ser de samme film.
Jeg faldt straks for den bog (hvis man kan sige sådan om en bog)
Den er rigt illustreret af en fantastisk dygtig børnebogsillustrator, Jim Kay og meget indbydende at læse.
Den er meget velskrevet og slet ikke så svær som jeg havde forestillet mig.
Men den er for stor til at være godnatlæsning i sengen, så nu vil jeg finde noget andet læsestof at falde i søvn på i aften.

Det har noget med browser at gøre.

For mig fungerer elektroniske dimser bedst (eller kun), hvis der ikke ændres noget, og alt går, som det plejer.
Jeg har i flere år brugt Safari som min browser. Faktisk er en Mac vist nok født med den? Jeg har ikke opfattet, hvis Safari har udsendt et budskab om, at de ikke understøtter blogspot.com mere? Måske har de, uden jeg har set det? Måske er der en opdatering, jeg ikke har foretaget?
I hvert fald blev jeg overrasket og irriteret, da jeg ikke kunne svare på kommentarerne her på bloggen. Jeg kunne heller ikke lægge en kommentar hos andre bloggere på blogspot.
Min svigersøn havde nævnt, at det nok havde noget med Safari at gøre.
Først for nogle dage siden prøvede jeg på min hp computer, der har Google Chrome. Og vupti, så fungerer det.
For mig har det været en 'dræber' ikke at kunne kommunikere hverken hos mig selv eller andre. Så er der ikke så meget ved at blogge. Nu vil jeg se, om jeg ikke kan finde min blog-spirit igen.
Det er li'som lidt svært at komme i gang med at skrive om de små hverdags-oplevelser og observationer.
Men jeg har et stort honningdepot gemt (som Peter Plys siger) i marts næste år. Jeg skal til Washington DC i nogle dage. Sørme ja. Anledningen er, at min datter skal deltage i en konference, og jeg tager med. Jeg plejer at spørge mig selv, hvorfor jeg ikke tager med til København, når jeg afleverer hende ved flyveren i Karup. Nu tager jeg med. Jeg er meget spændt. Har aldrig været over there. Hvad skal jeg mon lave? Jeg er jo på egen hånd i løbet af dagen. Men Omni Shoreham Hotel har både træningscenter og pool :-) Og jeg har god tid til at læse om seværdigheder inden. Receptionen kan sikkert hjælpe med råd og vejledning. Jeg ved fra min dag i København, at jeg ikke skal forvente, jeg traver gade op og gade ned. Men jeg ved allerede, at der kun er 100 m til nærmeste metro. Jeg elsker også at bo på hotel, så det skal jeg selvfølgelig nyde.

I går havde vi gang i bogstav-puslespillet.
Christian var meget optaget af det, og det blev lagt flere gange.
Jeg synes, der er en stor kvalitet i at sidde med brikkerne i hånden.
Ikke at forklejne de spil og bogstavlege, der findes på iPad. De er helt sikkert udmærkede, men det er som om vi snakker bedre om det, når vi sidder og leder og flytter om på brikker.
Synes jeg.
Måske er det en mormor-ting at have den mening :-)

En dejlig fredag.

Jeg har stadig ikke fundet en løsning med mit svar-problem på bloggen. Jeg har support-abn. hos ElGiganten. De havde en udfordring i dag, da de ikke kunne komme ind på visse hjemmesider, bl.a. blogspot. Jeg fik så nr. på den telefoniske support (de unge mennesker, der sidder i Irland) men den klare besked var, at de ikke gav support på blogspot :-( Det er jeg da meget utilfreds med. Jeg har fundet frem til blogspot support, som er skriftlig og på engelsk, så efter en travl dag, har jeg ikke lyst til at gå i gang med det nu.

Jeg har været til frokost hos gode venner.
Min veninde har et skønt atelier, hvor hun næsten er færdig med et stort billede.
Hun er begyndt at spekulere på, hvorfor det er den unge kvindekrop, hun arbejder med?
Hvor ser vi egentlig den gamle krop afbilledet?
Jeg kom til at tænke på en fotoudstilling på Silkeborg Bad for mange år siden. Der var billeder af nøgne, gamle mænd og kvinder.

Jeg fik lyst til at lede efter mit indlæg om den udstilling, og det bragte mig tilbage til 2009.
Det var sjovt. Det var et år efter, jeg var begyndt at blogge. Jeg kan se, at jeg ikke var begyndt at beskære billederne dengang.

Nu kan det være, Pia bliver inspireret, når hun ser mine billeder af Tune Andersens fotografier.

Jeg begyndte dagen med et søbad, og både før og efter frokost var jeg i haven. Græsplænen er blevet kantet skarpt og fint, og der er blevet ryddet lidt op i de kæmpestore solsikker.
Når jeg læser om mine halv-times haveprojekter sidste år i september, så er jeg virkelig glad for, at jeg kan meget mere nu. Jeg tror faktisk, jeg ville have glemt mine besværligheder med træthed og det ømme knæ, hvis jeg ikke havde genlæst min dagbogsblog.
Det har været perfekt havevejr i dag. Tørt og solrigt, men køligt.

Og endelig et sidste billede fra Tune Andersens Strange Days.

Prøvebillede.

Hvordan overfører jeg billeder til min nye computer?

Det var en prøve :-)

Stadig uden computer ...

Nu er det ikke sjovt mere.
Det har iøvrigt slet ikke været sjovt at undvære computeren.
De første par dage savnede jeg den egentlig ikke, men efterhånden bliver det meget tydeligt, hvor meget jeg bruger den.
Da jeg hentede den i mandags fra Elgigantens support, var den tilsyneladende i orden. Det viste sig hurtigt, at det var den ikke. Jeg stillede så op med den igen i tirsdags og igen i går.
I går blev resultatet, at de var nødt til at beholde den.
Jeg er ikke imponeret over den support-service. Ikke at jeg betvivler de unge menneskers faglighed.
Men jeg møder et nyt menneske hver gang og skal begynde at forklare forfra. Det hele bliver kompliceret, fordi de enten glemmer eller ikke har tid til at notere, hvad der er blevet foretaget med computeren dagen før. Og ham der var der dagen før, er der ikke i dag.
Jeg har lånt storebror Marcus' computer et par dage. Han kommer igen i morgen og skal have den tilbage. Men det har været rart at låne den.

Nu er jeg spændt på, om jeg får min egen tilbage før jul.
Jul bliver det under alle omstændigheder og en manglende computer kan ikke spolere juletravlheden og juleglæden. I morgen skal jeg hente de to ænder, jeg steger og gør klar allerede d. 23. Det plejer jeg at gøre, og det fungerer godt. Jeg skal også have købt de sidste par julegaver.

I fald jeg ikke kommer her de nærmeste dage, så vil jeg ønske dig en rigtig glædelig og hyggelig juletid.

Uden computer i tre dage ...

Mens jeg var i gang med min morgentur rundt på mail, blog og facebook i lørdags, gik min computer lige pludselig i sort midt i en sætning, jeg var ved at skrive til min genfundne veninde (fra min ungdom, hvor kontakten efter nogle år løb ud, da hun bor i Norge, men genetableret for tre år siden)
Vi skriver sammen hver dag i vores lukkede gruppe. Det er vældig hyggeligt.
Men jeg blev standset i mine skriverier, og min svigersøn, som klarer det meste, når jeg har spørgsmål vedr. computeren, tog den under behandling, men han måtte give op.

Computeren er købt for snart fire år siden hos Elgiganten. Jeg har hørt røster om, at den så måske er ved at være for gammel, så jeg måtte hen i forretningen og få et kvalificeret bud på miseren.
Den unge mand i kunde-support vurderede, der var masser af kræfter tilbage i den. Han blev dog nødt til at beholde den men mente, han ville have den klar i løbet af søndag. Han var nemlig på arbejde begge weekenddage.
Da han ikke ringede i løbet af søndag og telefonsvareren hos Elgiganten ikke var indstillet til søndagsåbent, men oplyste at jeg ringede udenfor åbningstid, så kørte til hen til forretningen i dag.
Det viste sig, der var liv i computeren. 'Min' unge mand var dog ikke på arbejde, så jeg fik ikke en forklaring på, hvad der havde været i vejen med den.
Nu er jeg i gang med at finde ud af den igen.

Da jeg søndag morgen ikke havde en computer, besluttede jeg at gå en tur ved solopgangstid. Jeg havde forestillet mig, det ville blive rigtig svært at undvære computeren, men det var det faktisk ikke.
Nu vidste jeg jo også, at det kun var midlertidigt. Jeg ville nødig undvære den altid.
Det var en stille morgen med et par graders frost. Jeg gik ned til havnen og nød det smukke vejr.
Kl. er 8.40 på det her tidspunkt.

Mattias var her et par timer om eftermiddagen. På et tidspunkt gik vi over til Christian, så de to fætre kunne lege sammen. Mens vi gik, sagde han sådan helt umotiveret "Det er kedeligt at komme i skole om mandagen, for da skal vi fortælle, hvad vi har lavet i weekenden."
Så kunne vi bruge vores gå-tur til at snakke om den 18 års fødselsdag, han havde været til sammen med sine forældre om lørdagen. Der havde også været yngre børn, og det havde været hyggeligt. Og hunden Sidney, som han holder meget af, som han havde gået tur med sammen med de voksne søndag formiddag. Hvordan hunden ser ud osv. Og han havde været hos mormor og spillet Sorteper og senere hos sin fætter.
Jeg kan se, at det nok er lidt kedeligt at fortælle i forhold til oplevelser, der ellers bydes på i gader og forretninger her ved juletid. Der er sikkert nogle børn, der har oplevet mere farverige ting.
Men jeg ved, han har haft det godt i venne- og familiesammenhæng.
Det kan også godt være, det er mig, der fortolker ...
Måske synes han bare, det er svært at huske mandag morgen, hvad der skete lørdag og søndag?
Hvad var det nu, jeg lavede i lørdags??
Jeg skal da lige tænke mig om for at huske det?

Uden billeder går det ikke ...

Når jeg vil lægge billeder ind på computeren, får jeg denne her besked i dag "Kan ikke skrive til "iPhoto-bibliotek." Sørg for at der er tilladelse til at skrive til biblioteket."
????
Jeg ved, at der næsten ikke er plads på harddisken, og at jeg skal have slettet nogle filer, men jeg kan ikke komme til det. ØvØvØv.

I morgen er der en workshop om portrætfotografering på Silkeborg Bad. Den er ret aktuel i forbindelse med udstillingen Ansigt og Identitet.
Jeg tilmeldte mig først i går, fordi jeg var usikker på, om niveauet var for højt for mig. Men nu prøver jeg og ser, hvordan det går.
Vi skulle sende to billeder til underviseren. Et ærligt og et forskønnende. De skal bruges til at introduceres os selv. Allerede der blev jeg lidt betænkelig. :-)
Men det kan sikkert blive godt. Desværre kan jeg ikke sende de to, jeg har, fordi jeg ikke kan komme ind til mine billeder på computeren.
Underviseren hedder Steffen T Nielsen. Han har en fin hjemmeside. På facebook kan jeg se, at han ikke forskønner sig selv, så det bliver nok sjovt.

Jeg er avanceret til knæhold nu i mit træningsforløb. Det betyder, at jeg ikke har fys Jakob for mig selv, men skal dele ham med andre. Det er ok. Jeg har fået mere ondt i mit knæ, men det gør mig ikke nervøs. Det hænger sammen med flere øvelser og næsten en times træning. Jeg regner med, at smerterne aftager efterhånden. Jeg kan i hvert fald meget mere. F. eks 10x3 lunges i rap, og jeg bliver ikke så forpustet som i begyndelsen.

Fidget spinneren har været det store hit i et stykke tid. I dag fik jeg et tidssvarende familiebillede, hvor familien et øjeblik var samlet om computeren for at se et klip med tips og tricks til spinneren.
Jeg tror, det blev et godt billede. Men jeg ved det ikke endnu, før jeg har set det på computeren.
Øv igen.
Det er sikkert kun et lille problem. Der skal bare lidt hjælp til.

På 'arbejde'.

Plakaten for den aktuelle udstilling på Silkeborg Bad.



Som det så ofte sker for mig, så synes jeg, efterhånden som jeg flere gange ser et kunstværk, bedre og bedre om det.  

Sådan er det også gået med Leif Sylvesters billeder og keramik.


Det er sjovt at se, hvordan han har stor fokus på øjne og mund på sine figurer.

Tomatmanden.




Jeg kommer uvægerligt til at tænke på, hvor magtfulde udtryk, vi har.

Hvordan man kan skræmme og intimidere en anden med et blik. Eller det modsatte: sende kærlige, varme blikke.

I dag var der flere skoleklasser på besøg.
En 1. klasse, som fik en gennemgang af et par værker af Iben (direktør) og bagefter løste opgaver.
Her er det 80 elever fra 4. klasser.

Jeg har noget bøvl med min computer. Den spørger hele tiden efter koden til nøgleringen.
Jeg vil ikke bruge nøglering og har brugt noget tid på at få support til at få slettet den.
Det er ikke min yndlingsbeskæftigelse.
Han var ellers god til at guide mig, den unge mand i telefonen. Han talte bare så københavnsk så hurtigt. ;-)
Jeg savner listen over de blogs, jeg følger. Jeg kom til at slette den. Og kan ikke lige finde ud af at sætte dem op igen.

Sådan kan man også bruge begyndelsen på en weekend.

Gæt hvad jeg har brugt flere timer på, sådan en dejlig sensommerweekend-dag?

Jeg har været på et Mac-introkursus.
Det er mere end et halvt år siden, jeg skiftede min gamle computer ud med en Mac. Stærkt anbefalet af min datter og svigersøn. Jeg var iøvrigt ikke den eneste, der var gået ombord i en Mac på børn/svigerbørns anbefaling.
Jeg må straks sige, jeg er rigtig glad for mit skift, men jeg vidste, der gemmer sig meget mere i den, end jeg kender.
Og det gør der også.
Nok til et kursus 2 senere på efteråret.
Vi var kun 7 deltagere, det var rigtig godt. Og underviseren var meget engageret med stor kærlighed til Mac og historien bag succes'en.

Det har været varmt og lummert i dag. Jeg har hørt om vandmasser og vandskader længere vestpå.
Først nu ved 20.30 tiden driver et voldsomt tordenvejr over os, og jeg kan høre regnen plasker ned.

Hvordan jeg lærte at elske Mac'en ...

Hvordan jeg lærte at elske Mac'en ...

Nej, det er for meget sagt.
Ville bare ønske, jeg kunne sige det ...

Min gamle computer gik helt død sidst i januar. Den havde været langsom og ustabil det seneste halve år. Jeg havde flere gange taget tilløb til at købe en ny, og kraftigt opfordret af min datter og svigersøn købte jeg en Mac d. 30. januar. (er det virkelig så længe siden?)

Det viste sig, at min gamle computer kunne genoplives med et nyt kabel. Det valgte jeg at gøre, samtidig med jeg begyndte at bruge den nye.
Jeg tænkte, det var smart at opretholde mine færdigheder med den gamle.
Men det har bare resulteret i, at hver gang der var et problem, jeg ikke kunne løse på den nye, så åbnede jeg den gamle.
Det lærte jeg ikke noget af.
Det er især det med billeder, der er meget anderledes på en Mac i forhold til min gamle HP.
Jeg er vant til, at mine billeder ligger i mapper for hvert år.
Under 2013 ligger der 12 mapper. Og sådan for hvert år siden 2006. En mappe for hvert år med undermapper for hver måned
I en månedsmappe er der flere undermappe, f. eks. i december en mappe for Mattias' fødselsdag. En mappe for juleaften og en mappe for nytårsaften.
Det er meget overskueligt.
Mine billeder ligger på en extern harddisk, men jeg kan god lide, at de to seneste år ligger på computeren.
Jeg har også fået mapperne fra 2012 og 1013 ført over på den nye computer. Det gik lynhurtigt.
Men lige pludselig kunne jeg se, der var overført 7000 billeder.
D.v.s. alle billeder på harddisken. Og det havde jeg ikke bedt om.
Det er som om en Mac er lidt anarkistisk, når det handler om billeder.
Jeg er dog sikker på, jeg har meget at lære om alle de funktioner, der er.
Mail, blog og facebook er meget enkle at gå til.

Men billederne ...
Jeg lægger jævnligt billeder ind i min marts 2014 mappe, men i går opdagede jeg, at billederne fra først i måneden var væk  ???
Jeg har ikke flyttet eller slettet dem.

I svage øjeblikke overvejer jeg, om jeg skal sælge min Mac Book Air.
Den er kun lidt brugt. Og den er lille og lækker.

Men jeg kunne jo også give den lidt mere tid.
Og lade være med at åbne den gamle HP.
For første gang i en uge, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at åbne den gode, gamle. Den er ufattelig langsom. Men jeg ved hvor billederne ligger. Og de flytter sig ikke af sig selv.

Det er ikke nemt at 'skifte hest'. Men det skulle vel ikke være umuligt.

Her eller der ?

Du tror måske, jeg er ude at rejse, når du ser billederne fra i dag?

Det er jeg ikke.

Jeg er bare herhjemme i det Midtjyske.

Men hvorfor er dansk ikke godt nok, når vi skal informeres om 

udsalg og de seneste nyheder på skofronten??

Jeg er bare så lettet over at have adgang til min computer igen.

5 dage uden computer er ikke godt!

Dog fandt jeg ud af, jeg havde så god tid.

Der går nok mere tid foran computeren, end jeg egentlig bryder mig om at indrømme ...

Ufrivillig pause ...

Min computer virker ikke.

Nu må det vist være på tide at anskaffe en ny.

Jeg savner at have en computer. Der var flere gange i går, jeg havde brug for at se noget eller slå noget andet op osv.
Så jeg glæder mig til at få gang i nettet igen. ;-)

Bibliotekets computer driller også ...

Nu giver jeg op ;-)
Jeg står på bibliotektet og vil lige smække et indlæg op, men der er mange forhindringer, som det ses i forrige indlæg, som computeren ikke vil give mig lov til at rette i.
Her bliver en lille pause, indtil ??

Ufrivillig pause.

Min computer driller.

Når jeg åbner den, kan jeg ikke komme længere end til billedet på skrivebordet. Der kommer ingen ikoner frem, som kan føre mig videre til mine billeder eller til internettet.

Jeg kan heller ikke lukke ned, medmindre jeg bruger den hårde måde.

Min svigersøn har haft den i hænderne, men den virkede kun, mens han var tilstede. Han vil prøve igen, men måske er tiden kommet til en ny computer?
Den er fra 2007 og computerfolk siger, det er en høj alder for sådan et apparat.

Mens der bliver pakket ud, har Christian og jeg gået tur.

Nede ved søen er der en sejlende sandkasse. Christian synes, den skal fortøjes.

Købt i Aldi.

Jeg plejer altid at gå i en stor bue uden om elektroniske tilbud i supermarkeder. Og det er fordi, jeg ofte har brug for at gå tilbage til forretningen og få et par tips. Det kan man som bekendt ikke forvente at få ved kasseapparatet i Aldi.
Men i sidste uge var jeg på besøg hos mine venner, Jørgen og Ruth.
Jørgen var i fuld gang med at skanne dias på en skanner købt i Aldi - til 599 kr.

So ein Ding....osv.
Jeg kørte forbi forretningen på vejen hjem og købte én.
Jeg kunne måske godt have lånt Jørgens, når han er færdig, men han har tusindvis af billeder, og nu er jeg lige i gang med at kigge på billeder fra dengang pigerne var små.
Så det skal være nu.
Åh, som jeg synes brugsanvisninger er svære........
Det ender med, jeg skal hen til Jørgen og have support. Men det var også grunden til, jeg købte den. At jeg vidste, hvor jeg kunne gå hen og få hjælp.
Man (jeg) behøver heller ikke at kunne alting selv.

Hvad skal man mene om det?

I går viste jeg ønsketræet, der står på biblioteket, og gengav ønsket om at komme til J.B. koncert.
Der var iøvrigt flere, der havde samme ønske.
De vil nok gerne følges ad til koncert.
Jeg blev noget overrasket over, at der var en hilsen i mit kommentarfelt fra den unge mands fanklub.
Ikke at det generer mig. Det er ret uskyldigt.
Men jeg blev mindet om, at min blog kan googles og findes, hvis jeg skriver navnet på en kendt person.
Eller en begivenhed?
Jeg kan godt lulle mig ind i den tanke, at det kun er jer, der lægger en  kommentar, der kommer her forbi.
Sådan er det jo ikke.

For øvrigt fik jeg en hilsen fra Google for nogle dage siden, om den tæller jeg havde, som viste hvor mange besøgende, der var her på en dag og på en måned.
Den counter kunne indeholde virus.
Det gjorde mig noget perpleks.
Nu er den slettet, og jeg kan ikke se, hvor mange der kigger forbi.

Sikringer der sprang.....

Sikringer der sprang, det var, hvad jeg fik ud af højtryksrenseren.
Øv og øv!
Og min computer reagerer overhovedet ikke på mit kamera, på en usb stick eller min backup.

Men jeg kan dog komme på nettet.

Inden computeren blev så doven og uregerlig fik jeg lagt billederne fra Berlin i en power point og over på en dvd.
I morgen skal jeg i teater med de fleste af dem, der var med.
Dvd'en kan fungere som værtindegave, der hvor vi skal spise.

Men er der overhovedet noget ved at give en billedserie? Er vi ikke så oversvømmet med billeder, at de i nogen grad har mistet værdi?

Jeg synes dog stadig, det er sjovt at fotografere.

Der bliver nok en lille blogpause.
Især hvis jeg ikke kan lægge billeder på bloggen.