mandag, marts 17, 2014

Hvordan jeg lærte at elske Mac'en ...

Hvordan jeg lærte at elske Mac'en ...

Nej, det er for meget sagt.
Ville bare ønske, jeg kunne sige det ...

Min gamle computer gik helt død sidst i januar. Den havde været langsom og ustabil det seneste halve år. Jeg havde flere gange taget tilløb til at købe en ny, og kraftigt opfordret af min datter og svigersøn købte jeg en Mac d. 30. januar. (er det virkelig så længe siden?)

Det viste sig, at min gamle computer kunne genoplives med et nyt kabel. Det valgte jeg at gøre, samtidig med jeg begyndte at bruge den nye.
Jeg tænkte, det var smart at opretholde mine færdigheder med den gamle.
Men det har bare resulteret i, at hver gang der var et problem, jeg ikke kunne løse på den nye, så åbnede jeg den gamle.
Det lærte jeg ikke noget af.
Det er især det med billeder, der er meget anderledes på en Mac i forhold til min gamle HP.
Jeg er vant til, at mine billeder ligger i mapper for hvert år.
Under 2013 ligger der 12 mapper. Og sådan for hvert år siden 2006. En mappe for hvert år med undermapper for hver måned
I en månedsmappe er der flere undermappe, f. eks. i december en mappe for Mattias' fødselsdag. En mappe for juleaften og en mappe for nytårsaften.
Det er meget overskueligt.
Mine billeder ligger på en extern harddisk, men jeg kan god lide, at de to seneste år ligger på computeren.
Jeg har også fået mapperne fra 2012 og 1013 ført over på den nye computer. Det gik lynhurtigt.
Men lige pludselig kunne jeg se, der var overført 7000 billeder.
D.v.s. alle billeder på harddisken. Og det havde jeg ikke bedt om.
Det er som om en Mac er lidt anarkistisk, når det handler om billeder.
Jeg er dog sikker på, jeg har meget at lære om alle de funktioner, der er.
Mail, blog og facebook er meget enkle at gå til.

Men billederne ...
Jeg lægger jævnligt billeder ind i min marts 2014 mappe, men i går opdagede jeg, at billederne fra først i måneden var væk  ???
Jeg har ikke flyttet eller slettet dem.

I svage øjeblikke overvejer jeg, om jeg skal sælge min Mac Book Air.
Den er kun lidt brugt. Og den er lille og lækker.

Men jeg kunne jo også give den lidt mere tid.
Og lade være med at åbne den gamle HP.
For første gang i en uge, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at åbne den gode, gamle. Den er ufattelig langsom. Men jeg ved hvor billederne ligger. Og de flytter sig ikke af sig selv.

Det er ikke nemt at 'skifte hest'. Men det skulle vel ikke være umuligt.

6 kommentarer:

  1. Giv tid, giv tid den nynner glad.

    - du kan sagtens lave mapper i iphoto, som du kan flytte til ekstern harddisk så nemt som ingenting, når du vil have backup, - den flytter ikke noget af sig selv, hm.hm.....
    - mac´en bliver ikke langsommere med tiden som du har oplevet med din gamle hp
    - mac´en får ikke virus

    Der er sikkert mange andre fordele, men de her er da værd at kæmpe for.
    Held og lykke med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det lyder opmuntrende ;-)
      Jeg gi'r tid ...

      Slet
  2. Jeg forstår dine kvaler - her har vi både pc og Mac, og jeg bliver aldrig Mac-fan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, jeg tror også, jeg vil køre parallet lidt endnu. ;-)

      Slet
  3. Det er selvfølgelig svært at udtale sig, når man ikke har prøvet det, men jeg har bare hørt det fra temmelig mange sider, at det er en meget stor forskel og derfor en svær overgang for de fleste - selv for folk, der er meget, meget dygtigere end du og jeg.
    Den smule, jeg har kigget på en Mac, har været nok til at overbevise mig om, at jeg aldrig vil købe en sådan :-) Du kan sikkert få lige så meget for den, at du har til en ny og mere velkendt pc.

    SvarSlet
  4. Ellen, jeg er blevet stædig. Jeg vil, jeg vil, jeg vil!!
    Så må vi se ...
    Den skal jo ikke ødelægge fornøjelsen ved at bruge computer.

    SvarSlet