Stripetti eller spaghettisquash.

Forleden dag købte jeg en af Too Good To Go-poserne fra Kvickly. Det er altid spændende, hvad der er i lykkeposen. Sommetider er der noget, jeg ikke kender fra før, fx det her fine græskar, der hedder stripetti. Det kaldes også spaghetti-squash. En anden gang fik jeg en pak choi, en kinesisk kål med mild smag.
Jeg kan bedst lide at bruge varer, der ikke har haft en lang rejse fra den anden side af jorden, så derfor er der nogle eksotiske ting, jeg ikke kender.
Da jeg googlede pak choi, viste det sig, at den dyrkes i Danmark, og at den er let at dyrke.

Stripetti, som det hedder ifølge den oplysning, der var på græskarret kommer fra det danske Thorsbjerggård gartneri, så jeg har fået udvidet min viden om, hvad der dyrkes her til lands.
Mit billede her er ikke så illustrativt, men det forestiller stripetti efter 40 min i ovnen ved 200 grader. Jeg er begyndt at rive med en gaffel i den halvdel, der ligger til venstre. Den løsner sig i fine strimler. Ingen mos.
Smagen er ret neutral.
Jeg spiste på den måde, at jeg lagde en linserest fra i går ned i stripettiskålen og skrabede indholdet løs efterhånden. Jeg kunne selvfølgelig også have løsnet hele spaghetti-delen og lagt det over på en tallerken. Men jeg kunne godt lide den helt naturlige skål. Den var stenhård og blev ikke blød af tiden i ovnen. Jeg synes, det kunne være en sjov måde at servere portionsanretninger på. Fx med kødsovs eller tomatsovs. Men så ville jeg gå efter små størrelser. Jeg spiste den ene halvdel. Nu ligger den anden i køleskabet. Jeg er spændt på, om strukturen ændrer sig og bliver til mos?
Den sværeste proces, med denne her grønsag, var at dele den. Skallen er usandsynlig hård. Men det var sjovt at prøve. Iøvrigt kan jeg se på Google, at der ligger opskrifter helt tilbage fra 2009. Så det er kun for mig den er ny.

Mine døtre var her i formiddags sammen med børnene. Der blev spist rundstykker og leget.
Det er kastanjetid.

Den mindste figur er den sødeste.