søndag, juli 03, 2011

En feriehilsen.

I torsdags var vi på restaurant Pihlkjær, et hyggeligt sted i Mejlgade i Aarhus.
Vi fejrede en dobbelt fødselsdag, idet Henriks barnebarn og svigersøn fyldte år.

'Blomsten på bordet' gav inspiration til u-ambitiøs bordpynt:

 På et andet bord stod en spidskål i vasen og et tredje sted et blomkålshoved.
Jamen, hvor svært kan det være?

Vi fik en fiskemenu, hvor forretten var lækker sprødstegt helt på ærtepure med rygeostcreme.

Hovedretten var desværre saltet for meget, hvad der fik Henriks svigersøn til at udbryde: 'Jeg tror, min svigerfar er meget syg. Jeg har aldrig set ham drikke vand før nu. Men det er fordi fisken er for salt´.
Den søde og engagerede tjener ville bringe det videre i køkkenet.
Men lidt salt eller meget salt handler også om, hvad vi vænner vores smagsløg til.

Det lader til, bloggen ikke holder fuldstændig lukket. ;-)
Indlæggene vil dog være sporadiske.
Snart står den på sommerhus i Skagen sammen med de sødeste og hovedrolleindehaveren, som nu er på vej til 4 mdr.
Senere på måneden står der højskole med korsang på programmet. Det må siges at være en tradition, fordi jeg har været der fire gange før.
Det er i vid udstrækning de samme mennesker, der kommer, så gensynet bliver sjovere og hyggeligere for hvert år.
Imellem sommerhus og højskole bliver der lige presset en éndagstur til København ind.
Lutter 'honningdepoter' som jeg glæder mig til.
Det vil ikke gøre noget, hvis det også bliver sommervejr....

Du ønskes en dejlig juli fuld af sommer og honning.

11 kommentarer:

  1. Hmmm... mere specielt end kønt med de grønsager i vaserne, hvad? Jeg foretrækker helt klart blomster :-) Det behøver ikke at være mere end en enkelt i en slank vase.
    Rigtig god ferie sammen med de tre, du formentlig elsker højest i denne verden :-)

    SvarSlet
  2. Ih, hvor det lyder spændende med korsang-højskole-ferie. Det vil jeg skrive mig bag øret.

    Sikke en speciel bordpynt :)

    SvarSlet
  3. Højskolerne har mange spædende tilbud - det lyder dejligt med korsang, Betty!

    Sikke en fantasi at bruge spidskål og blomkål som bordpynt :-)

    SvarSlet
  4. Ellen, det var ikke kønt med grønsager i vaserne. Men overraskende!
    Tak og god ferie til jer hos dem I elsker højest. ;-)

    SvarSlet
  5. Eva, der stor variation på forskellige højskoler, når det gælder kor. Både når det handler om niveau og repertoire.
    Ja, sikke noget pynt!

    SvarSlet
  6. Gitte, der er nemlig så mange spændende tilbud på højskoler. Jeg ville gerne afsted på flere forskellige, men jeg vil også gerne være hjemme.
    Min veninde og hendes mand skal på nytårskursus på 'Østersøen' der ligger ved Flensborg Fjord. Det program lyder så spændende.

    SvarSlet
  7. sjov og kreativ bordpynt, wau

    SvarSlet
  8. De skal skattes højt de honningdepoter ☺. Rigtig god fornøjelse.

    PS. Anderledes, meget anderledes borddekoration ☺.

    SvarSlet
  9. Jonna, ja hvad skal man sige til sådan noget bordpynt?

    SvarSlet
  10. Betty - hos:

    http://www.saison.dk/
    object.php?obj=3000c

    er der altid pyntet med grønsager på bordene. Jeg har set krondild, grøn blomkål, gulerødder med top og mange andre ting.

    Lauterbach sætter en ære i den slags bordpynt, og det ser ret festligt ud :-D

    SvarSlet