lørdag, juli 16, 2011

Retningsforvirret.

Da jeg gik ud på Grenen en tidlig morgenstund kunne jeg ikke få retningen på plads.
Min retningssans, som ikke er pålidelig, sagde at solen stod op i nord.
Jeg ved, det ikke kan passe.
'I østen stiger solen op' - det siger Ingemann selv i den dejlige morgensang.
Så det ved vi allesammen.

Men prøv lige at se på billedet.

Jeg synes, spidsen af Grenen peger den forkerte vej??
Billedet er taget kl. 05.02.

Da jeg var her sidst for fire år siden, kørte vi med Sandormen ud til Grenen en eftermiddag.
Der var så mange mennesker, så det var umuligt at se geografien, men når jeg kigger på et kort, så peger spidsen da den anden vej?
Grenen var også meget kort. I mit hoved skulle det være en langstrakt, smal spids.
Måske ændrer strømmen hele tiden på forholdene?

Uanset hvad, så er det en betagende oplevelse at stå der og se, hvordan bølgerne kommer fra to forskellige retninger og brydes, når de mødes.

Det kan helt klart anbefales at vandre derud en tidlig morgenstund.

Nu er Skagen lagt bag os.
Med en masse billeder i apparatet og på nethinden.
Mine børn er rejst i hver sin retning: København og
Kalymnos.
Henrik er kommet hjem fra en lille ferie hos sin søster i Fåborg.
Vi får besøg af et vennepar i aften.

Jeg vil gå ud i haven og plukke esdragon.
Menuen i aften lyder på esdragonkylling og hindbæris med friske hindbær til.
Forretten vil jeg lige tænke lidt over.

God weekend!
Her skinner solen.

10 kommentarer:

  1. Retningen kan jeg ikke hjælpe dig med, for jeg er akkurat lige så retningsforvirret. Kan blive væk i en telefonboks. Men jeg kan fortælle, at det er et meget smukt billede. Og ønske dig en hyggelig aften samt en god søndag.

    SvarSlet
  2. Når jeg kigger på Kraks kort på nettet, peger spidsen af grenen mod øst - og så giver det jo god mening med dit billede, Betty. Den vokser i gennemsnit 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige. Det er et dejligt billede du har taget!

    Ha' en rigtig god weekend!

    SvarSlet
  3. Jeg mener også, at spidsen generelt peget mod øst, men at strøm og vind kan flytte lidt rundt på den.

    Jeg er helt enig i, at den gule farve er en meget grim baggrund til de skønne skagensbilleder. Normalt er det jo skønt at gå og fordybe sig i de dejlige billeder.

    Du lyder som om du har haft nogle rigtig dejlige dage med de yngre generationer :-)

    SvarSlet
  4. Jeg kan blive retningsforvirret i min egen stue, så det hjælper ikke meget - men det er nogle smukke billeder. Også dem på museet på trods af den gule væg.

    Det er mange mange år siden, jeg har været der - men jeg husker ikke, at væggen var gul?

    Og skønne familiebilleder af hans første sommer!

    SvarSlet
  5. Tak for dejlige blilleder fra skagen.Jeg tro grenen flytter sig hver dag efter som vind og vejr er, jeg tro ikke der er 2 dage den ser ens ud.Hvor ser han dejlig ud dit barnebarn.

    SvarSlet
  6. Mosekone, du må selv derop og se på retningen. I er vidst snart på vej?

    SvarSlet
  7. Gitte, jeg vidste ikke, at Grenen vokser. Det er interessant. Mod nordøst. Gad vide, om vi bliver landfast med Sverige? Der er nok lange udsigter.

    SvarSlet
  8. Ellen, der er nok noget med strøm og vind.....
    Ja, det er herligt at være sammen med den yngste generation. Det ved jeg, du også synes. ;-)

    SvarSlet
  9. Ha,ha Nille, bliv nu ikke væk i din egen stue. Jeg tror, din stedsans er god. Du finder da hele tiden rundt i verden. ;-)
    Væggene er ikke gule på Skagens Museum. Den faste udstilling hænger på hvide vægge.
    Det er kun i anledning af udstillingen af private billeder, at væggene er malet gule i de rum, hvor de private billeder hænger

    SvarSlet
  10. Conny, det er nok som du skriver, at ikke to dage er ens i Skagen.
    Ja, han er en dejlig baby. Det er en fornøjelse at se, hvordan han udvikler sig.

    SvarSlet