Da jeg var på kor-kursus her i 2011, blev vi alle rystede over Utøya-tragedien.
I dag er der igen sket en terrortragedie i Frankrig.
Vi står i pausen i det samme rum og kigger på det samme tv som for 5 år siden.
Det er meget forfærdeligt.
Verden er ikke blevet et bedre sted i de 5 år. Der har været adskillige attentater og tragedier forskellige steder i Europa. I hele verden.
Det er også meget modsætningfyldt at være optaget af noget så livsbekræftende som korsang og det glade fællesskab, der er her, når andre mennesker er knuste af sorg.
Vi skal leve, som vi plejer, lyder det fra politikere og statsleder.
Men det er svært ikke at blive ramt af frygt. Og tanken om, at det er bedst at blive hjemme.
Vi synger videre her som planlagt.
Den ene af vores dygtige korledere, Erling Lindgren, er altid barfodet.
Ikke at det har noget med sang og musik at gøre.
Det ser bare så uhøjtideligt og sommerligt ud. Og gør mig i godt humør.
En korsommerhøjskole lyder som den dejligste måde at tilbringe dage på.
SvarSletJeg mangler helt ord for tristheden og afmagten jeg føler, også fordi jeg føler at vi som folk splittes, selv om vi egentlig deler de samme følelser og håb for vores land/verden.
Lene, det har været spændende, dejlige og udfordrende dage.
SletDet er virkelig så sørgeligt, at splittelsen bliver større og større.
Det er både godt og skidt, at terror lidt mister effekten, fordi det nærmest er blevet hverdagskost. Jeg er naturligvis ikke ligeglad - hvem kan være det? - men det får mig heller ikke til at leve i konstant frygt.
SvarSletVi må nyde livet, og det har du lige gjort med dit korophold :-)
Ellen, ja vi må nyde livet. Og på den måde, vi synes bedst om.
SvarSletAlle burde synge i kor (eller strikke), - så var der ikke nogen, der havde behov for at lave terror. Det er så grusomt, hvad der sker i verden.
SvarSletHvor lyder det dejligt og udfordrende med jeres korhøjskole. Du er simpelthen så god til at kaste sig ud i den slags .