Skønne septemberdage.

Det har været den allerskønneste septemberweekend med sol og blå himmel.
Jeg har ryddet op i haven. Heldigvis er den ikke så vissen og tørkeramt som sidste år.

I morges lå tågen tæt. Jeg elsker den stemning, der er, før solen bryder igennem, og tågen letter.
Jeg kørte ud langs Gudenå og nød stilheden og landskabet kun afbrudt af en lille gruppe cyklende mænd i lycra. De var i godt humør og ville advare mig mod at komme for tæt på bredden. De havde mødt en dame, der havde lænet sig for langt ud, så hun var gledet ud i vandet og var våd til livet. Hendes dyre kamera havde også været under vand, men hun var selv kommet op.

Edderkoppene efterlader det fineste spin alle de steder, de kan få det til at hænge fast.

I eftermiddags var vi på familieskovtur med indlagt madpakkespisning.
Vi var ved Hald sø  lidt syd for Viborg. Vi gik tur i området med borgruinen fra 1528.  Drengene var lidt skuffede over, der ikke var ret meget borg. De vidste ikke, at ruiner kun er rester af borgen.
Men det var et dejligt sted at løbe rundt og balancere på store træer, der lå væltet ud over vandet.

For et par måneder siden blev Hald skovlegeplads indviet.
Den er fuld af spændende udfordringer, og børnene havde en fest.
Jeg tror, legepladsdesigneren må være den samme, som har lavet de udendørs legepladser ved Dokken (biblioteket) i Aarhus. De ligner hinanden i materialet.

Det var en dejlig eftermiddag og nogle trætte børn, der tog en lille lur i bilen på vej hjem