Mit lille havejob i dag handlede om at fjerne mælkebøtter i plænen/mosset.
Jeg har sådan en meget bekvem mælkebøtteoptager.
Engang fotograferede jeg den og en bunke mælkebøtter, jeg lige havde taget op.
De billeder ville jeg finde frem, men jeg kan ikke huske, om det er tre, fire, fem år siden.
Selv om jeg har fjernet 23 mælkebøtter i dag, er det ingen garanti for, at der ikke er lige så mange næste år.
Jeg har dækket hullerne med jord blandet med græsfrø.
Det bliver sikkert et festmåltid for fuglene at rode rundt i det og finde de små frø.
Den er meget rygvenlig, min mælkebøtteoptager. Man behøver ikke at bøje sig.
Den går såpas langt ned i jorden, at der følger meget af roden med op. Men oftest er den yderste spids ikke med, og den giver selvfølgelig liv til en mælkebøtte til næste år.
Jeg vil ikke tage mere drastiske metoder i brug. Min plæne er så lille, og det er let at vippe planten op.
Igen i dag har vejret været varmt og sommerligt.
Her til aften er det blevet koldt og blæsende.
10 grader føles meget koldt oven på to dage med sommervarme.
Jeg har været sammen med mine kære døtre og deres familie.
Der blev smurt solcreme på under protester. Børnene har vist glemt, at det hører med til sommerrutinerne.
Der blev også spist is af den hjemmelavede slags, hvor en smoothie fryses i en legoform.
Mælkebøtterne har trange kår hos os, - jeg sendte i dag et billede med optagne mælkebøtter til mine børn. Mindede dem om, at engang var det dem, der tog mælkebøtter op, og de fik 25 øre pr rod.
SvarSletDet der vejrskifte er ikke lige så velkomment!
Eva, det var en god ide, at børnene fik betaling for hver mælkebøtte :-)
SletEn dejlig weekend, her blev det køligt over middag om søndagen. Heldigvis forblev solen fremme, så traveture i en cardigan var okay, der var ikke behov for overtøj.
SvarSletDejligt at være sammen med familien, solcremen er et must for de små poder, hos yngstedatteren var det også under "tvang" cremen blev påsmurt.
Når du nu har sådan en mælkebøttetang, så skidt pyt med du ikke får hele roden, så kan du jo glæde dig til 2018, hvor der igen er 23 stk. Måske er du heldig at få dem mens bladene kan bruges til salat, blomsten til te, og stænglen til at dulme svien fra brændælderne :-)
Karin, det var en dejlig masse muligheder, du ser i mælkebøtten :-) Det havde jeg slet ikke tænkt på, men de er jo økologiske :-)
SletDet mælkebøttejern er en genial opfindelse! Jeg har det ikke selv, men forærede Charlotte et for et par år siden; hun bruger det meget og synes det er uhyre effektivt. Jeg skal også selv have et, kan jeg godt se på min græsplæne :-)
SvarSletEllen, det er så nemt at arbejde med, så jeg kan kun anbefale det.
SvarSlet