Efter en weekend med mange indtryk men ingen billeder, har et tema lejret sig som et aftryk, jeg går og tænker over.
Undervisningen har bl.a. budt på tekster og diskussioner om etiske overvejelser i forbindelse med stamcelleforskning. Om teologiske overvejelser i forbindelse med krig og fred. Om Paulus' brev til romerne, om den nye Paulus forståelse - godt at få ham placeret i den tid og den kultur, som han hørte til i, og som ikke er vores. Vi har haft en ny underviser: Steen Bonde, sygehuspræst på Skejby Sygehus. Hans emne er sjælesorg. Ordet er dårligt oversat fra det tyske Selensorgen (det ser forkert stavet ud:-)
Men Sorgen betyder omsorg. Altså sjæleomsorg.
Dagens emne var narrativ (fortællende) sjælesorg, og handler kort fortalt om, at alvorligt syge og døende mennesker oplever stor lindring ved at fortælle deres livshistorie.
I oplægget hørte vi om identitet. Engang levede vi i en énhedskultur med fælles fortællinger og fælles forståelse. Sådan er det ikke mere. Vi lever i en fragmenteret tilværelse, hvor vi bevæger os ud og ind i forskellige temaer og interessefællesskaber. Det betyder, at rødderne bliver mindre faste, og at de må findes i os selv. Identiteten dannes i mødet med andre. I det indtryk andre har gjort på os, og i det indtryk vi har gjort på andre.
Det er identitetsstyrkende at fortælle om sit liv.
Lige præcis der var det, jeg begyndte at tænke på, at blogging for mig handler om at styrke min identitet. Livshistorien handler om den selektive fortælling om et liv. Fortællingen kan ændre sig; fokus kan flyttes; der bliver mere at fortælle. Historien kan brydes ned og rekonstrueres. Der kan ske en dekonstruktion, som betyder at de enkelte elementer/temaer omorganiseres.
Den selvberoende identitet giver god mening for mig. At fortælle hvem man er - at illustrere med billeder, men hele tiden bevidst om at det er en flig af mit liv, jeg viser.
Livsfortælling er en øvelse i at fortælle om sig selv uden at blotte sig, siger Steen Bonde.
Herefter udspandt der sig en diskussion om forskellen på at afsløre sig og at blotte sig.
Men slut for nu om min teologi weekend.
Hej Betty! :-)
SvarSletJeg håber det er okay at jeg har tildelt dig en award for at have sådan en hyggelig blog.
Klem,
Nicolai.
Gode tanker at starte en mandag morgen med, tak for det Betty :-)
SvarSletInteressamte tanker, klart värd at läse.
SvarSletBetty,
SvarSletJeg synes, at dine teologiske interesser/studier lyder utroligt spændende. Jeg er ikke ateist; jeg er heller ikke praktiserende troende - men jeg tror afgjort på, at religion og filosofi kan og skal ses i en større sammenhæng end tidligere.
Jeg har for nogle år tilbage læst en del bøger om døende menneskers 'adfærd' - og det er netop det med at efterlade et aftryk. Vi efterlader aftryk i de mennesker, hvis veje vi har krydset - men det er deres opfattelse af os. Måske har vi behov for selv at vælge de ord, der skal skabe vores identitet - selvom fortolkningen stadig forbliver individuel... men jeg tror ganske rigtigt, at nutidens blogfænomen kan relateres tilbage til tidligere tiders overleveringer.
Rigtigt dejligt tankevækkende indlæg
Opdager lige, jeg ikke har fået svaret på jeres kommentarer.
SvarSletTak for de tanker, I deler og for de ord I skriver.
Nicolai, jeg har vist svaret på din blog. I hvert fald er jeg rigtig glad for din award.