fredag, februar 27, 2009

om dit og dat

Jeg har det med at gemme spændende artikler, som jeg selv vil læse igen, og som jeg tror vil interessere den ene og den anden af mine kære. Det resulterer i, at der opstår bunker med udklip.
Her til morgen har jeg lige været i gang med at reducere en bunke, og jeg kan konstatere, at nogen ting slet ikke er så spændende, som jeg syntes ved første øjekast, så der er smidt ud med hård hånd.
Nogle citater, som jeg faldt over igen, passer ind i den artikel, der kan læses i Politiken i dag om ældre og ensomhed. Dansk Røde Kors har fået foretaget en undersøgelse af danskeres forestilling om at blive gamle. 1200 mennesker er blevet spurgt (det oplyses ikke, hvem de er - yngre, tror jeg) Halvdelen af de adspurgte frygter at blive ensomme. I virkeligheden er det sådan, at færre ældre end vi tror, er ensomme, oplyses der. Så min konklusion er, at det er mere udsigten til alderdommen der er skræmmende, end det er at befinde sig i den!
Jensen og Klein har skrevet en bog om at være på pilgrimsrejse (ikke på Caminoen og den slags steder, men i livet) Bogen slutter sådan her: "Jeg synes, det er fantastisk at blive ældre. Indtil videre er det det bedste, der er sket i mit liv. Jeg har også været mange år om det, men det har været hele sliddet værd"
En ukendt siger: It's very simple. As you grow, you learn more. If you stayed at twenty-two,
you'd always be as ignorant as you were at twenty-two. Aging is not just decay, you know. It's growth"
Og om livsfortællinger, som er blevet populære siger Gabriel Garcia Marquez: Life is not what one lived, but what one remembers, and how one remembers it in order to recount it"

Slut med det!! Jeg vil gå ud og rydde lidt op i haven.
Men lige tilsidst denne her. Jeg ved ikke hvem forfatteren er:
"Life is either chicken shit or chicken salad!"
jeg vælger salaten. ;-)

2 kommentarer:

  1. Jeg gemmmer også altid spændende artikler og citater, og det er nogle skønne eksempler, du kommer med her.
    Jeg vælger også salaten i dit sidste eksempel ;o)

    SvarSlet
  2. Nå, gemmer du også Madame? ;.)
    Der findes mange guldkorn eller som de sagde i the julekalender
    "that is a good vending - that we can use in another afsnit" :-)

    SvarSlet