lørdag, februar 28, 2009

I slæbesporet 1

Jeg må vist befinde mig i slæbesporet, både når det handler om den bog, jeg læser lige nu, og den kage jeg har spist i dag. Bogen eller milleniumtrilogien har forlængst rundet en million solgte eksemplarer her i landet og syv millioner i Frankrig - bare for at nævne et par lande som eksempel på en popularitet, man skal lede længe efter. Filmen, der havde premiere i går, får fine anmeldelser.
Jeg var blevet rigtig nysgerrig og selv om jeg ikke plejer at blive fanget af en krimi, så måtte jeg altså finde ud af, hvad "Mænd der hader kvinder" handler om.
Nu er jeg fanget og kan næsten ikke lægge den fra mig. Jeg må finde ud af, hvad der skete med Harriet, og hvordan Lisbeth Salander arbejder......


Der har ikke rigtig været anledning til at spise fastelavnsboller, men da jeg så, at Schweitzerbageren i Bruunsgade stadig havde dem, så måtte det altså blive i dag. Flotte og overdådige ser de ud. Der er rigeligt til 2 i sådan en fastelavnsbolle. Efterfølgende må jeg indrømme, at de bedste fastelavnsboller, jeg har spist, har været hjemmebagte" />

Ingen kommentarer:

Send en kommentar