tirsdag, februar 24, 2009

Irsk .....

Irsk stuvning - Irish stew - (det lyder bedre) er en af mine favorit vinter-simre-retter. Der er ikke den store begejstring for den i min familie, så jeg laver den, når jeg er alene.
Jeg bruger: lammekød i tern, der brunes sammen med løg. Boullion hældes ved. Hvidkål, gulerødder og kartofler i store stykker tilsættes sammen med et laurbærblad og timiamstilke + salt og peber. Det hele simrer i ca. 1,5 time og resulterer i en herlig smag!
Efter ældstes mening ikke den mest fotogene ret. Det kan jeg ikke være uenig i. Men det er nu heller ikke altid udseendet, det kommer an på!

4 kommentarer:

  1. Hej Betty, jeg er vild med denne ret, hvis jeg ikke har lammekød hjemme, så bruger jeg svin, det gjorde min mor også.
    Jeg er så fristet, at jeg har bestemt, at det vil jeg have i næste uge, så vil jeg se, om jeg ikke har noget lam liggende i fryseren, det tror jeg, at jeg har.
    Tak for inspiration
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Uhm, en lækker ret, som er gået i glemmebogen, så er det da dejligt med bloginspiration. Tak for det!
    Foretrækker også lammekød til retten.
    Den blå farve på tallerkenen er rigtig fin.

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke, det er da sjovt, at du så godt kan lide den ret. Jeg synes, det er så hyggeligt med den inspiration, vi giver hinanden på kryds og tværs her på bloggen.
    Kærlig hlsen Betty

    SvarSlet
  4. Manna, den ret en nok gået i glemmebogen, jeg tror ikke den bliver spist i unge familier. Mine børn bryder sig ikke om kogt kål - det lugter også i lang tid i køkkenet - de spiser kål i råkostsalat. Det synes jeg nu også smager godt.

    SvarSlet