Jeg kunne ikke slippe tanken om, hvem Knud den Helliges kone var, og i min søgning kom jeg til Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Hun hed Edel eller Adela, og hun var en af de kvinder, som var udset til at styrke de politiske bånd mellem Middelalderens fyrstehuse. Hendes far var en magtfuld flandersk greve. Hun var kun 14 år, da der blev arrangeret ægteskab mellem hende og Kong Knud i 1080. Det blev et kort ægteskab, fordi Knud blev slået ihjel i 1086. De havde da fået 3 børn. Ingegerd, Cæcilie og Carl. Hun rejste tilbage til Flandern sammen med Carl. De 2 døtre måtte hun efterlade. Hun ville have haft sin mands lig med, men måtte opgive det.
Gad vide hvad der ligger i den oplysning, at hun ville have sin afdøde mand med sig? Mon det havde noget med kærlighed at gøre? Eller var der mon også politik i det?
I 1092 havde Edels far arrangeret et nyt ægteskab. Denne gang med hertug Roger Bursa af Apulien. Hun var nu 26 år og måtte efterlade sin søn Carl i Flandern. Hun fik 3 sønner sammen med sin nye mand. De 2 døde som små. Sønnen William efterfulgte sin far, som døde i 1111. Indtil sin død i 1115 regerede Edel som formynder for sin søn. Hun blev 51 år.
Det var de faktiske forhold. Men hvordan har hun haft det, den lille Edel, som så tidligt måtte flytte hjemmefra. Og som måtte forlade sine 3 første børn og som mistede 2 små?? Det må have været rigtig barskt. Hvordan mon forholdet har været til hertug Roger? Mon han har været en god mand? Mon der har været kærlighed imellem dem?
Hvor er de henne, dem der skriver historiske romaner....Maria Helleberg eller hvad hedder de?? Der er da stof i historien om Edel.
Betty,
SvarSletHvor er det dejligt at se, at jeg ikke er alene!!! Jeg kan også blive totalt grebet af alle de ting, vi aldrig får at vide - deres tanker, deres hverdag, sorger og glæder.
Jeg tror, at der nogle gange var noget politisk i at tage den afdøde med - så havde hun tæt på sig et bevis på, at hun var dronning. Så hun ikke rejste 'tomhændet'.
De var jo vant til at børn ikke altid overlevede - og var jo ikke sammen med dem på samme måde som idag. Måske knyttede de sig først senere til dem? Når ammen var færdig og man var mere sikker på, at den lille overlevede?
De har helt klart haft nogle andre levevilkår - og jeg synes, at det er så fascinerende.
Tak for en dejlig historie!
PS! I Palle Lauring's Danske Konger og Dronninger, står der, at hun forsøgte at bortføre hans lig fra Albanskirken ved nattetide! Men hun fik det altså ikke!
Nille, det var en dejlig kommentar fra dig. Dejligt at høre, at du også er vild med historien - og gerne vil vide, hvordan de har haft det dybest inde.
SvarSletDu har ret i, at levevilkårene har været så komplet anderledes end det, vi er vant til. Og tilknytningen til børn og ægefælle har nok også været mindre følelsesladede end i vores tid. Jeg må have fat i Palle Laurings bøger. ;-)