Bygningen, der ligger lige bag ved Domkirken, blev bygget som rådhus i 1858. Der blev 20 år senere bygget sidefløje til, som husede politiet og arrestbygningen.
I 1941 blev det nye rådhus taget i brug og politiet disponerede nu over hele bygningen indtil de i 1984 flyttede til den nye politigård.
Kvindemuseet overtog huset i 1984. Det er et museum, der ser på verden gennem kvinders øjne og på ting, som kvinder har udrettet i verden. Det er en spændende bygning med mange smukke detaljer. Jeg har lige fokuseret på dørhåndtaget i indgangsdøren
Mange sider af kvinders tilværelse bliver belyst , både fra skygge og solsiden - de fattige og forslidte - de priviligerede og de godt gifte.
For tiden er der en udstilling, der fejrer, at kvinder fik lokal valgbarhed og stemmeret i 1909. For 100 år siden kunne kvinder for første gang vælges til kommunalbestyrelsen. I den anledning er den gamle byrådsal møbleret med møbler og lysekroner fra dengang.
Ja det er bestemt tankevækkende. Tak for indblikket i kvindemuseet, jeg kendte det ikke, men det gør jeg nu :D
SvarSletSelv tak, Emmaline
SvarSletJeg har også besøgt kvinde museet for år tilbage,synes det var meget interessant at se.
SvarSlet