torsdag, februar 26, 2009

Undre, undre.......

Da mit blik gled ned over siden med dødsfald i den lokale avis, blev jeg virkelig overrasket og måtte smile lidt for mig selv.
Der var en ganske almindelig annonce om en kvinde, som var mor, svigermor, mormor og farmor. Der var på familiens vegne en række almindelige navne på pårørende til sidst. Men på allersidste linie stod der "og kattene Mozart, Trofast og Kandis"
Så er det jeg tænker, om de mon skal med til begravelsen? :-)
Forhåbentlig er der nogen mennesker, der kan tage sig af de efterladte katte. Det havde hun nok sørget for, den katteelskende dame.

5 kommentarer:

  1. Det var meget rørende at læse. Det er dejligt at se katte anderkendt som væsner der også mister og savner. Som 'kattemor' støder jeg alt for ofte på folk der ikke kan forstå de tætte bånd man kan knytte til et dyr. Men alle der har lukket en kat ind i sit liv og hjem kender dette bånd.
    Med venlig hilsen
    Malou

    SvarSlet
  2. Det er smukt - og usædvanligt! Men det er også typisk dig - fra det jeg fornemmer af dig - at opfatte præcis DET!

    Det siger meget om din verden, Betty!

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Malou, jeg har aldrig haft katte, men jeg synes, de er skønne dyr.

    SvarSlet
  5. Nille, tak!
    Jeg forholder mig nok lidt ironisk til det, at dyr bliver alt for menneskeliggjorte.
    Men helt afgjort respektfuld til den kendsgerning, at sådan er det for nogen mennesker og deres dyr.

    SvarSlet