Jytte og Tage der bor til højre er min inspiration og lidt også min målestok. Alle, der skal ind i huset, går op med min have til den ene side og deres til den anden.
Vi har meget forskellige haver. De har små buske og træer, så der er noget at kigge på hele året.
Jeg elsker alle forårsløg - vintergækker, erantis, krokus, perlehyacit, scilla, store og små påskeliljer og tulipaner i mange farver. Jeg har forskellige stauder og sommerblomster. Så er der også rabarber, purløg, timian, citronmelisse, mynte, persille, et blommetræ, en syrenbusk som er vokset til et træ og troldpilen som giver et lille hjørneskjul ved terassen.
Alle de løg og sommerblomster betyder, at der er ret bart om vinteren. Men det er sådan, det skal være.
Græsplænen er dog et problem; den er fuld af mos. I et haveprogram forleden så jeg en maskine, der hedder en vertikal skærer og anvendes den, bliver græsplænen som ny. Skulle måske leje én?
Om ikke så længe står der store rabarberblade og strutter her!
åhh- spørg lige om jeg savner vintergækker. Folk heroppe ved slet ikke hvad det. Jeg har prøvet at forklare Anders om vintergækker, erantis og krokos, men det sagde ham ingenting. *Suk*- men, men- det er nu også fint her med metertyk sne overalt.
SvarSlet