teologi og kaffe

Jøsses, hvor har jeg drukket meget kaffe denne her weekend! Sådan 6 timers teoretisk stof både lørdag og søndag kræver store mængder i kaffekruset. Tilbage i mine tanker, efter at være blevet præsenteret for en hel masse ny og gammel viden, står de 2 timer i samtidsteologi med gæstelærere - 2 unge muslimske kvinder.
De er veluddannede. A er 3. generationsindvandrer med tyrkisk baggrund med intergrerede forældre. Faderen er ingeniør og ansat i et dansk firma. Hun studerer selv engelsk på 3. år på Uni. Er midt i 20erne og ugift. B kom hertil som lille barn med sine forældre, der var politiske flygtninge fra Iraq. De kom hertil i 1987 og forældrene er godt integrerede. Hun er selv
uddannet socialrådgiver og i arbejde. Hun er gift og har 2 små børn. Hendes 2 brødre er i gang med at uddanne sig til lærer og tømrer. Begge de 2 kvinder er aktive i Dialog Forum.
De bar tørklæder og lange nederdele med løstsiddende bluser.
Det, der fik os - som blev lukket ind i deres univers via deres personlige fortælling - til at tabe både næse og mund var det faktum, at de havde valgt tørklædet relativt sent. A havde valgt at gå med tørklæde efter lang tids overvejelser, mens hun gik i 3. G. Forældrene prøvede at tale hende fra det. De ønskede det ikke. Da B, som er 27 år, fik sit første barn for 6 år siden, begyndte hun at tænke meget over, hvordan hun bedst kunne vise sit barn, at hun er en god muslim. Hun fulgte alle de leveregler, der er i islam og efter 4 års proces nåede hun frem til, at hun også skulle gå med tørklæde for 2 år siden. Hendes forældre havde mange samtaler med hende, fordi de var uenige med hende og frarådede det. Men begge kvinder understregede, at de fulgte deres eget hjerte og valgte det, de syntes var rigtigt.
Nu handlede de 2 timer ikke kun om tørklæder, men om deres holdninger og livsstil generelt. Jeg viste godt, at Koranen er en vigtig bog, men jeg blev overrasket over i hvor høj grad den er deres vejleder i alle spørgsmål. At den livsstil, som Muhammeds søstre og hustruer havde for mere end 2000 år siden, kan overføres direkte til i dag og udleves af moderne kvinder.
Jeg har gået og troet, at når flygtninge/indvandrerer havde levet her i 2-3 generationer, så ville de blive mere og mere "danske", og at især de veluddannede ville tilegne sig vores måde at leve på.
Efter at have mødt de to, så spørger jeg mig selv "jamen, hvorfor skulle de egentlig?" Når de oplever så stor mening og værdi i deres religion, hvorfor skulle de så give slip på den?
Men jeg undrer mig ..........??????
Og synes de var modige, at de stillede op som gæstelærere og delte deres liv med os.