Apropos

Apropos mit indlæg i går. Da yngste kørte hjem, mistede hun herredømmet over bilen. Det regnede kraftigt og bilen aqua-plannede på motorvejen, så hun røg ind i autoværnet og ud på vejen igen, hvor hun blev ramt af en anden bil og endte i grøften. Lykkeligvis gik det ikke helt galt med hende. Hun kunne selv ringe efter hjælp. Bilen var meget skadet, og det er tvivlsomt om den kommer til at køre igen, men det må værkstedet vurdere. Far, mor og 2 børn og labrador i den anden bil var heldigvis uskadte.
Efter en tur på Skadestuen, kan vi konkludere, at hun er sluppet utrolig heldigt fra det. Hun har en bule på den ene side af hovedet og en øm nakke. Lægen tilrådede ro og hvile i et par dage og panodil og obs på, om der er symptomer på hjernerystelse. Da svigersønnen havde uopsættelige aftaler i dag, kørte jeg over til dem i går aftes. I dag råhygger jeg mig ved at se på hende - hun ligner sig selv.
Det faktum, at hun selv ringede til mig ude fra vejen, gjorde at jeg ikke blev rigtig bange. Men hele situationen vækkede minder til live fra dengang for 7 år siden, da min yngste bror kørte galt på motorcykel. Han lå svært kvæstet i 6 uger inden han døde. Og alle de patienter jeg i tidens løb har haft til genoptræning med forskellige skader efter trafikulykker..... Så var det mere fredsommeligt, dengang kvinder sad ved vinduet og broderede og mænd spadserede hen til kontoret. Det er vist 100 år siden og verden ser meget anderledes ud i dag.