mandag, november 10, 2008

Apropos

Apropos mit indlæg i går. Da yngste kørte hjem, mistede hun herredømmet over bilen. Det regnede kraftigt og bilen aqua-plannede på motorvejen, så hun røg ind i autoværnet og ud på vejen igen, hvor hun blev ramt af en anden bil og endte i grøften. Lykkeligvis gik det ikke helt galt med hende. Hun kunne selv ringe efter hjælp. Bilen var meget skadet, og det er tvivlsomt om den kommer til at køre igen, men det må værkstedet vurdere. Far, mor og 2 børn og labrador i den anden bil var heldigvis uskadte.
Efter en tur på Skadestuen, kan vi konkludere, at hun er sluppet utrolig heldigt fra det. Hun har en bule på den ene side af hovedet og en øm nakke. Lægen tilrådede ro og hvile i et par dage og panodil og obs på, om der er symptomer på hjernerystelse. Da svigersønnen havde uopsættelige aftaler i dag, kørte jeg over til dem i går aftes. I dag råhygger jeg mig ved at se på hende - hun ligner sig selv.
Det faktum, at hun selv ringede til mig ude fra vejen, gjorde at jeg ikke blev rigtig bange. Men hele situationen vækkede minder til live fra dengang for 7 år siden, da min yngste bror kørte galt på motorcykel. Han lå svært kvæstet i 6 uger inden han døde. Og alle de patienter jeg i tidens løb har haft til genoptræning med forskellige skader efter trafikulykker..... Så var det mere fredsommeligt, dengang kvinder sad ved vinduet og broderede og mænd spadserede hen til kontoret. Det er vist 100 år siden og verden ser meget anderledes ud i dag.

5 kommentarer:

  1. Gud ske lov og tak, må da være de rigtige ord her. Dejligt at du kan sidde og se på din datter,Betty, som slap med skrækken og skrammer.

    SvarSlet
  2. Det var en skræmmende afslutning på en dejlig aften - heldigvis gik det godt! Men det er nok klogt at være lidt opmærksom på kroppen de næste par dage!

    SvarSlet
  3. Det er de rigtige ord, Lene. Godt hun slap så billigt.
    Jeg lavede forresten den applepie, du skrev om i sidste uge, i går. Den er lækker, og de 2 her var begejstrede for den. Så den opskrift skal gemmes til en anden gang.

    SvarSlet
  4. Nille, det var skræmmende, og hun har været lidt mere øm i kroppen, men ikke mere end panodil kan hjælpe på. Så man må sige, at det er rigtig godt.

    SvarSlet
  5. Hvor er dejlig høre at der ikke skede noget alvorlig med din datter og paciserene i den anden bil og så på motorvej, hvor var de heldig

    SvarSlet