Marselisborg Slot.
Midt i Parken ligger mindesmærket for første verdenskrig meget diskret. Man ser en lav mur, der danner en stor cirkel, som man kan gå ind i, hvis man går ned ad trapperne. Nede i det store runde rum er muren meget høj. Den er beklædt med sandfarvede fliser, som bliver brudt af 4 store relieffer, der skildrer krigens gang. På hver flise står navne og data på 6 mænd, og sådan fortsætter det hele vejen rundt.
Det er navnene på 4.140 mænd, der døde i en kamp, som ikke var deres. De tilhørte det dansk-sindede mindretal, der boede på den tyske side af grænsen, og som derfor måtte deltage i krigen på tysk side. Mindesmærket blev indviet i 1934. Midlerne til det kom fra frivillige bidrag fra danskere i hele verden.
Den 11. november er mindedag for de faldne fra første verdenskrig. Der havde tydeligvis også været en højtidelighed her, idet der stadig var 6-7 kranse stillet op.
Hvor er det spild af menneskeliv sådan at føre krig, og hvor er det urimeligt at påføre mennesker så megen sorg og lidelse.
Det blev lige et lille tilbageblik på historien, som jeg ikke havde i tankerne, da jeg gik ud på min tur.
Betty,
SvarSletDit billede af monumentet fra 1. Verdenskrig får igen det samme op i mig, som jeg har ved at se monumenter hernede og i andre lande. Arkitektonisk er det allerede 'Hitler-stilen' - den tyske stil, som herskede i tiden under 2. Verdenskrig.
Hvorfor ventede man så mange å med at rejse de monumenter? De blev så oven i købet rejst på et tidspunkt, hvor Krystalnatten var sket - og verden var på vej imod en ny krig... det vidste de selvfølgelig ikke. Men set i bakspejlet er det en morbid sammenblanding - selvom jeg er helt enig i at ære de døde.
Nille, jeg har ikke tænkt på det med "Hitler-stilen" i monumenter. Tankevækkende. Jeg kan følge dig i spørgsmålene. Vi har nu en helt anden synsvinkel - og måske derfor endnu flere spørgsmål?
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDer er smuk der ude i mindelunden,jeg har været der ude en gang. Du har rat krig er spil af menneskeliv
SvarSlet