søndag, november 09, 2008

Anden blev god

Andestegen blev god, selvom jeg på et tidspunkt troede, at grillen ikke virkede i min nye ovn - og jeg forlod køkkenet længe nok til at se, at vel virkede grillen ! - men anden havde ikke taget ubodelig skade.....
Sms'er, mails og telefonsamtaler kan aldrig gøre det ud for at se hinanden i øjnene og give knus og kram. Og ind imellem er det ligesom, det ikke er længe siden, der skulle sættes rottehaler og hjælpes med lynlåse...... Jeg tænker sommetider på en samtale, jeg havde med en patient for mange år siden. Jeg var først i 30erne og havde små børn, der skulle bæres, følges på vej og passes på. Patienten var en kvinde oppe i 80erne. Vi var i fysioterapiens gymnastiksal, og det var en vintermorgen. Patienten talte om, at hun var bekymret for, om hendes søn kom godt på arbejde i det glatte føre. Jeg spurgte om, hvor gammel han var. Da hun svarede: "58 år" har jeg nok lignet et stort spørgsmålstegn, og jeg tænkte, at han kunne da passe på sig selv. ????? Jeg husker ikke mere af samtalen, men den har bundfældet sig og kommer engang imellem op til overfladen, idet jeg gennem årene erfarer, at min omsorg for mit afkom ikke stopper der, hvor de selv kan binde sløjferne. Den vil altid følge dem - om ikke på et praktisk plan - så altid med ønsket om, at det må gå dem godt.

5 kommentarer:

  1. Sikke et godt billede, jeg kan ikke huske du tog det. Og tak for en super hyggelig aften. Knus moni

    SvarSlet
  2. Hvor er det sødt skrevet - og helt rigtigt! Men det går jo også den anden vej mod ens forældre - man tænker jo altid på dem, man elsker og bekymrer sig for dem.

    Det er en dejlig tradition med Mortensaften - ser rigtigt lækkert ud!

    SvarSlet
  3. Det stopper aldrig :-)
    Og som Nilelskriver, så begynder det at gå den anden vej på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
  4. Nille og Lene, det er nemlig sådan, det går begge veje. Det kan mærkes.

    SvarSlet