Det er som om tanken om, hvor galt det kunne være gået i søndags, trænger sig på nu, da jeg er alene hjemme igen.
Inden jeg kørte hjem i går, havde jeg lige den tanke, om jeg kunne finde en lille rolig vej i stedet for motorvejen! Men det gik jo godt, da jeg var ude i trafikken.
Opvasken som jeg efterlod i søndags, da jeg skulle hurtigt ud af døren, står og ser uoverskuelig ud i dag.
Måske er det sådan, at angsten og forskrækkelsen først melder sig for alvor, når der kommer ro på?
Hun er på arbejde i dag, så nu er hverdagen i gang. Og den skal nok blive god igen.
Jeg tro når der sker det skede for dig ,så handler man gør det der skal gøres og der efter reagere man på oplevet.
SvarSletHvor er det en lettelse, at der ikke skete noget alvorligt. Man ved først, hvad angst er, når man har børn.
SvarSletDet er nok sådan det fungerer for os, Conny
SvarSletEr det dig, Annette???
SvarSletSå er det da særlig hyggeligt!
Ja, det er en lettelse. Og med børn, uanset hvor gamle, får man bevæget sine følelser.