På vej til Mindeparken gik jeg igennem Niels W. Gades Vej, som fører direkte ind i parken. På grund af terrænets stigning ligger husene til den ene side højt hævet over og med udsigt over Bugten. Her ligger de flotteste palæagtige huse og mon ikke også de dyreste i Århus? For ikke at forstyrre privatlivets fred og fotografere folks private huse, har jeg kun taget billeder af det hus, som er ARLAs administration. Henrik fortalte, at han er kommet i det hus, fordi hans mor havde en veninde, der boede der - for længe, længe siden.
Jeg smilede for mig selv, da jeg gik forbi Arlas nabohus, som ser ligeså stort ud - måske knap så velholdt. Det ligger skjult bag en tjørnehæk og en høj gitterport. Man kan se, at det hedder Villa Viskinde, og det er bygget i 1905.
Det sjove er skiltet på porten "Vogt Dem for Hunden", står der! Skiltet er sikkert fra 1905. Det er nok tvivlsomt, at beboerne er fra den tid. Det virkede bare så gammeldags ligesom den anden besked, der er til forbipasserende "Ingen adgang for Uvedkommende".
det har været alletiders vejr til travetur og fotografering i dag :-)
SvarSletjeg vidste slet ikke sat der lå en mindepark. til gengæld kan man jo ikke undgå at se de flotte palæer, hvis man kører den vej :-)
Lene, det var så flot vejr. Jeg har opdaget, jeg ser meget mere, når jeg har kamera med. :-)
SvarSlet