Min yndlingsbog.

Her i weekenden fik jeg den med spænding ventede tegneserieudgave af Den lille Prins. Først tænkte jeg, at hvorfor skulle de blå øjne være så store, og hvorfor skulle rævens ører være så store, at de lignede vinger og ikke ører? Men jo mere jeg kigger, jo bedre synes jeg om tegningerne. Jeg elsker den måde rosen er illustreret på i samtalen med Den lille Prins før han rejser. Og mødet med de mange roser. Og mødet med ræven. Og den lærdom han uddrager: det var det, han gjorde for rosen, der gjorde den betydningsfuld. "Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld. Kun med hjertet ser man rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet", sagde ræven.
Jo, jeg synes, den er fin. Måske kunne det poetiske være kommet mere frem? Sådan lidt mere romantisk. Men den skal heller ikke være for nuttet. Alt i alt er jeg tilfreds med tegningerne.
Jeg kan bare ikke læse teksten :-( Men ældste af de sødeste kan. :-)
Jeg må i gang med at lære fransk som de japanske studerende, der lærte dansk for at kunne læse Kierkegaard på originalsproget!!