fredag, august 19, 2016

En varm dag i det tyske.

På sporvognen stod der "Francke setzt Luther in bewebung."
Jeg nåede lige at læse teksten i farten. Vi var lige ankommet til Halle og skulle besøge De Franckeste Stiftelser.
I 1695 grundlagde August Hermann Francke stiftelsen som et børnehjem for forældreløse børn. Det blev med tiden et omfattende kompleks med skoler, børnehospital, trykkeri,
bibliotek, plejehjem og universitet. Francke var teolog og pietist, som er en retning indenfor den protestantiske kirke, der lægger stor vægt på socialt arbejde. Han kom fra en handelsfamile. Farfar var købmand og borgmester i Kiel. Hans far var jurist. Den baggrund gjorde, at han havde stor flair for fundraising, som det hedder i dag. Han byggede og udviklede stort. Efter de 40 år i DDR regime var det hele ødelagt, men mange kræfter er gået sammen om at genopbygge stedet. Det var meget interessant og noget, jeg ikke kendte i forvejen.
Luther var den intellektuelle reformator, der udtænkte de store ideer og holdt de medrivende taler. Han brød med den katolske kirkes mange gerninger. At man kunne købe aflad. Afladshandelen var en  en stor indtægt for kirken. Tanken om at folk kunne batale sig fra skærsilden, var Luther inderligt imod. Det handlede kun om tro. Ikke om gerninger.
Et par hundrede år senere satte Francke Luthers tanker i bevægelse med tanken om, at ud af troen udspringer der gerninger. Teksten på sporvognen gav god mening.
Vi spise frokost i universitets kantine.

Maden var god gammeldags stuvet spinat, kartofler, grønsager og stegt, paneret torsk.

Der blev øset op til os med den store ske.
Det smagte godt.









Nu er det slut med eneværelse. Jeg må hellere slukke lyset. Min roommate har lagt sig til at sove.

3 kommentarer:

  1. Den tallerken ser virkelig lækker ud, - den slags mad får man alt for lidt.

    Jeg har haft det svært med det der med, at man bare kan købe sig aflad ( måske ser jeg lidt mildere på det med årene ....). Lidt ligesom det omvendte, - at børn partout skal have en belønning for at opføre sig ordentligt.
    Det må være spændende at rejse rundt og høre om de store tanker.

    SvarSlet
  2. Jeg har aldrig hørt om Francke, men det er nok typisk historieundervisning ... man lærer kun om politik og krige. Sådan stort set ...
    Han har været noget af en helt i en tid, hvor sult og elendighed var mere almindeligt end det modsatte.

    SvarSlet
  3. Det "gamle" køkken - lækkert. Velbekomme.

    SvarSlet