fredag, august 12, 2016

Morgenfruer og blommer.

Mens vi venter på blommerne, står morgenfruerne og lyser op i det runde bed under træet. Jeg elsker morgenfruer med de varme, flotte farver, og de er så lette at have med at gøre, fordi de sår sig selv.

Blommetræet bærer så mange blommer. De hænger næsten som vindrueklaser. Jeg tynder ud og tynder ud og kasserer. For at få store frugter. Forleden dag vejede jeg posen med de grønne blommer. Der var 3,5 kg. Og sådan har jeg plukket flere gange. Søren Ryge siger, der skal være 3-5 cm mellem blommerne for at de kan udvikle sig til  at blive store og saftige. Jeg ved, det er rigtigt, for de små smager ikke af noget.

5 kommentarer:

  1. Det at se de smukke morgenfruer er noget helt specielt. Minderne får lige lov til en tur tilbage til mine forældres bolig (blev bygget det år jeg flyttede hjemmefra). Langs den ene gavl havde de morgenfruer, jeg elskede dette smukke syn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, morgenfruer er et smukt syn. Det er hyggeligt at have gode minder med en blomst.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Sår de sig selv? Jeg må have morgenfruer!
    Jeg har en million reine claude-blommer i år. Jeg har ikke tyndet ud, og de bliver fint store og smager lige så skønt, som jeg husker dem.
    Det er af en eller anden grund et fantastisk frugtår i år - især bugner æbletræerne overalt, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg gør ikke noget med morgenfruerne. De får lov at stå og visne ned, og så har de kastet en masse frø, inden jeg hiver planterne op. Frøene kan åbenbart godt overleve en vinter.
      Så heldig du er med Reine Claude. Jeg havde et træ engang, men der kom ingen blommer. Efter min mening er det den mest lækre blomme.
      Skønt med et godt frugtår.

      Slet