søndag, juli 05, 2009

en afsked

Vi har tilbragt 10 weekend'er og en sommer-uge sammen hvert år i 3 år. Vi har lyttet og diskuteret og blevet udforderet og provokeret af spændende undervisere, men nu er det slut. Vi har haft en sjov og vemodig afskedsfest, og forsikret hinanden om, at vi vil holde forbindelsen. Vi har været et hold på 15 meget forskellige mennesker, som nu er spredt til vores forskellige hjemsteder.
Jeg er tit blevet spurgt "hvad vil du med det, og skal du til at være præst"? Men Teologi for Lægfolk kvalificerer ikke til et job. Jeg har været med, fordi emnet interesserer mig, og jeg fandt ud af undervejs, at emnet er meget bredere og mere interessant, end jeg troede.
Og hvad har jeg fået ud af det? Nok nogenlunde det samme, som en fra mit hold sagde: Jeg kom med min barnetro og et enkelt spørgsmål. Jeg går uden min barnetro og med en masse spørgsmål. Sådan et udsagn kan selvfølgelig ikke stå alene, men det illustrere meget godt den proces, man kommer ud i, når teologi, som er den videnskabelige tilgang til kristendom, præsenteres for den tro, man evt. kom med.
Og vi er enige om, at vi fortsætter på hold x, som er et opsamlingshold for tidligere kursister, og som kun er en lørdag eftermiddag en gang om mmåneden.
En idyllisk lille plads for pauser. Nu glæder jeg mig til at være hjemme de næste 14 dage - også selvom sommervejret tilsyneladende er på retur.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en utrolig spændende oplevelse og et forløb, hvor man netop får vendt en masse tanker. Udsagnet om barnetroen og spørgsmålene illustrerer det meget fint, synes jeg - og jeg kan kun forestille mig, at alle kan bruge den type 'undervisning' til noget personligt fremmende!

    SvarSlet
  2. Nille, man bliver præsenteret for en masse teorier og får vendt mange tanker, og det er rigtig spændende. Jeg har selv bakset med fænomenet tro og viden - og at holde det adskilt, eller parallelt.
    Men det har været givende at være en del af et hold, hvor der var rum og ord for overvejelser.

    SvarSlet