onsdag, juli 29, 2009

Hjemme igen.

I mit hoved leger forskellige melodier og tekster tagfat. En melodi fra den ene vise og en tekst fra en anden sang blander sig mellem hinanden. De 13 nye på 6 dage er ikke faldet på plads endnu, men om nogle dage får jeg en cd, der er optaget under koncerten, og så bliver det spændende at høre det hele udefra.
Kor-ugen sluttede med en koncert i Nr. Nissum Seminariums sangsal. Det gik godt. Publikum klappede og underviserne roste os til skyerne. Det er nu mest deres fortjeneste, at de kunne få 87 mennesker til at synge sammen. Jeg var så heldig hele ugen, at min sidemand var en meget dygtig og sikker sanger. Hun synger i Sønderjyllands Symfoniorkesters kor. Og selvom hun endnu ikke hører til senior segmentet, så prioterer hun at bruge en uge af sin sommerferie til korugen, fordi der er sådan en glad og positiv stemning. Og det er der. Nogen af deltagere har fulgt Erik Sommers koruge i 18 år!
Efter koncerten blev der slappet af og sluttet af. Der blev snakket og spist og grinet og spist. Der var god afsætning for den meget velgrillede steg, der blev serveret med 5 forskellige salater og 2 slags kartofler.
Og som om vi var mere sultne, var der også en lækker dessertkage.
Efter middagen var der åben scene, og flere af deltagere viste, at de også havde solo-talenter. Her er det vores undervisere, der er gået sammen.
Anette Kjær, som udover at være en meget inspirerende underviser, også er en dejlig sanger.
Skolen har et billede af én af mine yndlingsmalere: Arne Haugen Sørensens fortolkning af Leda og Svanen.
Jeg kan varmt anbefale sådan en uge. Det giver ny energi.
Jeg er tilmeldt til næste år.

6 kommentarer:

  1. Sikken en dejlig uge du har haft med sammenhold, hygge, god mad, snak og selvfølgelig det allervigtigste arbejdet med koret.

    SvarSlet
  2. Det lyder til du har haft rigtig skøn uge, med en dejlig afslutning og god mad.
    Kan du have en god torsdag

    SvarSlet
  3. Annette, ja det har været en indholdsrig uge.

    Conny, tak i lige måde

    SvarSlet
  4. Det lyder som en rigtig dejlig uge!
    Anette Kjær har jeg faktisk studeret med, og haft besøg af til en koncert i kirken. Meget kompetent, og et dejligt menneske!
    Og så kan jeg kun tilslutte mig din fascination af Arne Haugen Sørensen...

    SvarSlet
  5. Hvornår mon man er gammel nok til at være senior ;-) det gad jeg godt :-)

    SvarSlet
  6. Annette, ja Anette Kjær er også et dejligt menneske. Sjovt at du har studeret sammen med hende.

    Lene, ha-ha. Når børn spiller håndbold og fodbold, så bliver de vist nok seniorer, når de er 16 eller 18 år??
    Men jeg aner, at det er det med friheden, du tænker på??

    SvarSlet