Alt er godt hos mig.

 Der er gået otte dage siden, jeg blev diagnosticeret og behandlet for øresten, og jeg har ikke haft antydning af svimmelhed og kvalme. Det er helt utroligt i forhold til, hvor dårligt jeg havde det. Jeg kom hurtigt i behandling, så skrækken for hvad der var på færde, kunne ikke nå at sætte sig for alvor, og det er nok derfor, jeg føler mig tryg. Jeg ved, det ikke er farligt, hvis det kommer igen. Jeg overholder den vejledning, overlægen gav mig: Ikke ligge på venstre side de første 10 dage. Jeg troede, det ville blive svært, men jeg har rullet to vattæpper til en tyk pølse, der ligger på min venstre side i sengen, så jeg ikke ruller derover i søvne. At sove på ryggen og højre side fungerer fint. Jeg skulle også holde hovedet 45 grader eleveret, når jeg ligger på ryggen. Så højt kommer jeg ikke op om natten, men jeg har ekstra puder. Ikke at få hovedet nedad kan jeg undgå, fordi jeg kan gå ned i knæ på hug, hvis jeg skal finde noget eller samle noget op.

Hvis andre med øresten læser, hvad jeg har skrevet, så gælder min 'opskrift' ikke for alle. 

Øresten eller krystaller kan sidde forskellige steder i de tre buegange. Den vejledning, jeg fik, gælder for den placering ørestenen havde i min buegang.

Men bortset fra det, er det vigtigt at være i gang, som sædvanligt. 

Jeg har ikke været i Sportscentret, fordi jeg skulle undgå øvelser på måtte på gulvet. Men jeg har lavet et træningsprogram herhjemme et par gange.

Min alocasia stortrives og blomstrer for tiden. Sådan en kaldes vel en blomst?

For nogle dage siden så jeg en alocasia black velvet i Føtex. Den blev jeg nødt til at købe. Den har tre blade, og to der snart springer ud.

I parken ved Silkeborg Bad har Duetræet blomstret for første gang. Det stammer oprindeligt fra Kina.

Træet blev skænket af Ditte og Åge Rugholm i forbindelse med udstillingen Fuglefri i 1998. Jeg har hvert år holdt øje med, om der snart kom hvide duevinger. Når det blæser lidt, ligner det hvide små vinger, der bevæger sig i vinden.

Da Linda boede på Fyn, var der et duetræ, som var plantet af en tidligere ejer, der var skovfoged. Dengang var jeg meget betaget af træet, så derfor var det dejligt at se det igen. Billedet er taget i maj.

Da jeg havde vagt i onsdags, var det afblomstret. 

Udstillingen af ukrainske kunstnere er ved at blive pakket ned. Den kan ikke sendes tilbage til Ukraine, så det er en særlig glæde, at et kunstmuseum i Belgien har fået plads til at vise den.

Jeg havde besøg af Mexican Train-banden. Vi spiste en tidlig middag og spillede, så vi var klar til at slutte aftenen kl ca 21.30.

Gammelt billede fra nov 2021.
 Jeg har måske skrevet om den lette løsning, jeg har valgt de sidste tre gange, jeg har haft middagsgæster. Den består af laksestykker bagt i ovnen. De små kartoffelkroketter fra Føtex. De skal have lidt længere tid i ovnen end fisken. Dertil en hollandaise købt i en flaske, der står Jensen på. Den skal bare varmes i en gryde. Og en færdigskyllet blandet salat, som jeg tilsætter granatæblekærner eller stykker af småtskåret frugt, der passer til. Eller saltede peanuts, eller andre nødder. 

Kartoffelgratin, som også fås i en variant med små stykker broccoli. De falder i god jord, når jeg har serveret dem. De smager rigtig godt.

Det er sæson for rabarber, så desserten blev en rabarbercrumble. Der var ikke nok stilke fra mine egne rabarber, men heldigvis har jeg en gavmild nabo med mange og store af slagsen. 

Jeg har lavet en lille flaske rabarbersaft til børnebørnene, som plejer at være begejstrede for den, men jeg havde ladet en stjerneanis koge med. Den var selvfølgelig siet fra - og ikke omtalt - men Chr. syntes, saften havde en bismag. Det er altså ikke vejen frem, kan jeg konstatere. :-)

Trine var her på et lille formiddagskaffe-besøg medbringende rundstykker i torsdag. Det var som altid hyggeligt.

Engang smittede jeg hende med min interesse for Teologi for lægfolk, og hun begyndte også at følge undervisningen. Jeg sluttede i 2018 efter mange års forløb. Emnerne skifter hvert år, så der er altid noget at komme efter. Men jeg havde svært ved at koncentrere mig, syntes jeg. Efterhånden var det frikvarterne, der var sjovest. :-)

Nu inspirerede Trine mig til at deltage i Sommeruniversitetet, som de afsluttende dage for forårssemestret hedder. Tre dage sidst i juni. Det bliver spændende. 

Torsdag eftermiddag var jeg til frokost hos min bror og svigerinde. På vejen kommer jeg igennem det her grønne scenarie, som for ikke så længe siden lyst op i gult.

Min svigerinde driller os i al godmodighed, for hun kender ingen, der som min bror og jeg kan lide at dykke ned i familiens og vores fødeegns historie. Det er en af fordelene ved at blive gammel: At der er så meget oplevet fortid. Og at vores perspektiv og forståelse nuanceres.

Det er et par uger siden, Johannes skole holdt koncert. Vejret var til udendørskoncert. De gjorde det så godt, børnene, og sang Kim Larsens Midt om Natten. Jeg er imponeret over, at lærerne kan få sådan et fint resultat ud af det.