For nogle dage siden

 

For nogle dage siden kom jeg til at tænke på det her billede.

I dag dukkede det op som et mindebillede, heldigvis, for jeg ville have haft svært ved at finde det. Årsagen til min tanke var, at Johanne og jeg kom forbi nogle edderkopper og barnet udbrød "Adrr, jeg kan ikke lige edderkopper." Jeg højlydt forbavset "Jamen, vi plejer da at undre os sammen og undersøge, hvordan forskellige insekter bevæger sig?" Hendes svar overraskede mig, for det er nemlig kun mejerne hun kan lide. De andre arter synes hun er ulækre. Jeg gik ikke nærmere ind i snakken, idet jeg tænkte, at det nok er noget midlertidigt?

Måske er det en pigeting, at være bange for edderkopper? Måske hører hun veninder, der siger det? Måske kommer hendes interesse tilbage? Der er nok ikke så mange piger på snart 8 år, der kender forskel på mejere og andre edderkopper.

Den sidste haletudse kom ud i sit vandhul i går. Johanne havde givet den navnet Budde. 

Pludselig fik Budde bagben. Næste dag et forben og vi tænkte, om den måske ville være handicappet, men i løbet af timer groede det andet forben frem. Her er den fotograferet i den lille spand, den blev fragtet ud til søen i.

Den skulle hurtigt ud i naturen, og den svømmede også fint afsted. Jeg nåede at se, at den holdt pause på et blad af vandplanterne. 

Det har været en langsommelig proces at følge tudseæg. Kedeligt. Men nu er det afprøvet :-)

Jeg håber, Budde klarer sig og bliver en lille frø eller tudse. Eller måske ender den som føde for et andet dyr. Sådan er naturens orden.