Om søndagen har Silkeborg Kunstmuseum et arrangement med brunch, pianist ved flyglet og omvisning på den aktuelle udstilling.
Vi satte hinanden stævne i dag og havde et par rigtig hyggelige og spændende timer på museet. Desværre mødte pianisten ikke op. Men udstillingen kunne sagtens bære et gensyn, og det var godt med en omvisning.
En meget forkølet ældste foretrækker at ses fra ryggen.
Jeg kunne ikke stå for billedet af den lille sørgmodige kanin, som har fået en blødende pote af at være i nærkontakt med tornene på den smukke rose.
Over sommeren havde Silkeborg Kunstmuseum en retrospektiv udstilling af billedkunstneren Lars Ravn.
Tilbage er den lille triste kanin.
Hvor har den lille kanin et herligt udtryk i øjnene, stakkels ham.
SvarSletIkke for noget, men den kanin ligner i mine øjne mere en albinokænguru :-) Men ligemeget med det; den er nu sød alligevel med sit meget sigende udtryk.
SvarSletHej søde mor
SvarSletTak for en dejlig dag - udstillingen overraskede positivt :-) Bene og jeg hygger med at læse din blog og Bene synes vi er heldige fordi vi har sådan en dejlig mor :-) Det synes jeg også :-)
Knus
Annette, jeg synes, den lille kanin siger noget om, at den har lært livets barske realitet.
SvarSletEllen, haha, albinokænguru :-)
Selv tak, søde du!
Bliver måske lidt forlegen ved at Benedikte læser med..
Men jeg labber jeres ros i mig. ;-)