Inden jeg skulle ud af døren i morges tjekkede jeg lige min mail og min blog.
Der var en dejlig mail fra Bodil, som jeg boede hos (og Henning), da jeg var i Sverige nogle dage i September.
Der var også søde ord og ros fra et par blogvenner.
Jeg gik smilende ud af døren.
Lige indtil jeg stod ude i virkeligheden foran min bil og stirrede forvirret. Der var en eller anden båtnakke, der havde revet bagrudeviskeren af og brækket antennen. ØV og tusind gange øv!
Nåmen, pyt - det er jo trods alt småting.
I min verden skinner solen stadig og jeg smiler endnu.
Øv, hvor træls, hva' mor.
SvarSletKnus moni
Ja, Moni, men trods alt i småtingsafdelingen. Knus til dig.
SvarSletÅh, hvor er det dog irriterende med den manglende respekt for andre menneskers ejendele, foruden at det som regel koster en masse besvær og penge at få tingene reetableret. Godt at du stadig kan smile og se at solen skinner.
SvarSletDet glæder mig, at du kan se på den måde, jeg mener nemlig helt klart, at du har ret :-)
SvarSletDet er møj irriterende med vinduesviskeren, ja, men den kan repareres.
Annette og Johanne, ja det er rigtig irriterende at blive sat i en ekstra udgift på den fuldstændige overflødige måde.
SvarSletDet kunne have været værre, men det efterlader en lille utryghed ved tanken om at vedkommende vender tilbage - og evt gør noget der er værre