Talerne......

Mens jeg gik på løbebåndet i Sportscentret, og fik overstået min konditionstræning, var Michelle og Barack Obama på talerstolen i det lille tv foran mig.
De bringer deres egen personlighed og erfaring ind i talen for Chicago som OL-by i 2016, og det rammer lige i hjertet på mig som lytter.
Det jeg husker bagefter, er Michelles fortælling om, hvad sport betød for hende og børnene fra South Side, hvordan hendes far, som blev ramt af sclerose, da han var i 30erne, opmuntrede hende, og hvordan han selv kæmpede, og hvor stolt han ville have været i dag over, hvor stort de para-olympiske lege er blevet.
Baracks udgangspunkt var det faktum, at han gennem sin barndom og ungdom havde boet så mange forskellige steder, at ingen steder var barndomshjemmet. Da han som nybagt jurist kom til Chicago, blev han så godt modtaget og faldt så godt til, så Chicago blev hjembyen. Og på samme måde, ville byen modtage atleter og gæster.
Ja, ja, siger nogen, det er noget rigtig amerikansk føleri.
Andre i Sportscentret mente, at det var alt for dyrt og alt for opstyltet at gøre så meget ud af valg af OL-by om 7 år.
Jeg ser ikke meget sport i tv eller ude i virkeligheden, men jeg synes, sport er fantastisk godt for deltagerne. Man lærer så meget om at være sammen med andre på forskellige vilkår, og får oplevelser og minder og venner osv.
Alt hvad der bringer mennesker sammen og skaber gode oplevelser, går jeg ind for.
Også for tilskuerne.
Også en stor fest for at vælge næste by.
(jeg forstår bare ikke, hvorfor nogle fodboldtilskuere er så voldelige ???)
Nu vil jeg køre til Århus og hjælpe Henrik med at lave mad til i aften.
Oldebarnet, der ligger i sin mors mave og skal blive der til februar, kommer med sine forældre.