Weekend-oplevelser.

Lørdag formiddag var Mattias hos mig. Jeg havde planer om, vi skulle ned på museet og se, hvad de havde om vikingetiden, som for ikke længe siden var et tema i undervisningen på skolen.
På vejen kom vi forbi det her sjove bænkearrangement ved havnen. Det indbyder til løb og spring, og eftersom det var for koldt at sidde på bænk, så var der fri bane til at give den gas.

Museet er kendt for Tollundmanden. Det 2000 år gamle mosefund. Men der er ikke meget om vikingetiden. Det er der så om middelalderen. Og det, syntes Mattias, var spændende. Jeg synes, det var dejligt at følges med ham, så det må vi gøre igen. Da vi gik, hviskede receptionsdamen til mig, at hun blev glad, når et barn i den alder var så interesseret.




Jeg har også været nordpå i weekenden. Det blæste så meget, at det ikke var en fornøjelse at gå ved havet, fordi sandet blæste op.
Og når man ikke kan få fiskestangen i havet, hvor skal man så gå hen?
Her er vi på vej hen til min barndoms badesø. Ingen bader der mere, og bevoksningen gør, at man ikke kan gå langs vandet. Måske er der heller ingen fisk? Men der var haletudser.
Det enligt stående træ bærer tydeligt præg af vestenvinden. Gad vide, hvor gammelt det er?

På kirkegårdsdiget ved Vang kirke var der læ, og her voksede der flotte valmuer.

Min bror er begravet på kirkegården her.

Når jeg er der, kigger jeg altid ind i kirkens våbenhus, hvor Danmarks mindste runesten står. Den er 63 cm. høj.

HER er wikipedia-fortællingen om den gamle stens omtumlede 'liv', indtil den landede i Vang kirke.