tirsdag, juni 03, 2014

Nu er det vist slut med Rom-beretninger ...

Mine overboer er i Rom en uge hvert år i september og er selvfølgelig begejstrede for byen.
De har lånt mig to bøger af Henrik Oldenburg. Den ene hedder 'Smag på Rom' og den anden 'Smag på Rom i jubelåret 2000'.
Jeg efter-hygger mig med at læse i dem. Der er beretninger om historiske steder. Der er anbefaling af spisesteder, og der er opskrifter. Altsammen serveret i en humoristisk tone.

Jeg er vist nok nået dertil, hvor jeg afslutter mine skriverier om turen til Rom.
Den sidste morgen gik jeg en lille tur hen til Den Spanske Trappe. Jeg har tidligere skrevet om, hvor mange mennesker, der går rundt i Rom og nyder nutidens stemning og mindesmærker og ruiner fra Antikken og fra Middelalderen.
Men sådan en tidlig morgen er der god plads på Den Spanske Trappe.
Jeg står oppe ved den franske kirke Trinitá de' Monti og kigger ned på Piazza di Spagna, hvor fontænen med Berninis båd er pakket ind, fordi den er ved at bliver restaureret.
Trappen blev indviet i 1726.


Billedet er lånt herfra















Vi boede her, i det der tidligere var et munkekloster. I 2013 blev det bygget om til hotel, og på 3. og 4. sal er der værelser.
Det var enkelt og velfungerende.
Gården og tagterrassen var ikke møbleret. Det kunne gøres hyggeligt med møbler og blomsterkrukker. Måske er de ikke nået så langt endnu i indretningen?
Som jeg tidligere har skrevet, så spiste vi morgenmad på den anden side af gaden. Det var også fint og hyggeligt, bortset fra at Via Veneto var meget befærdet.
Her det famøse fodgængerfelt, hvor en fra vores gruppe blev ramt af en scooter. Hun gik ud foran den holdende bus og havde ikke set scooteren, som heller ikke havde set hende.
Hun er stadig indlagt og i gang med genoptræning.

På vejen hjem havde jeg denne her fine udsigt ned over Holland.

Og ned over Jylland.
Fint patchwork.
Men ingen raps i Holland. Tulipansæsonen var nok forbi?

5 kommentarer:

  1. Det er frygteligt, at en fra jeres gruppe blev ramt af en scooter. Pyha, tænk at hun stadig er indlagt og i gang med genoptræning. Dejlige billeder og flot at se Holland og Jylland fra oven!

    SvarSlet
  2. Jamen tak for turen til Rom - det var hyggeligt at opleve byen set fra din synsvinkel.
    Nu er det pokkers nemt at være bagklog, men jeg troede ærlig talt, at det sad fuldstændig indgroet i os, at man aldrig går ud foran en holdende bus, men bagved den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, selv tak Ellen. Altså, der er noget uforklarligt over, at vi sommetider gør ting, vi godt ved, vi ikke skulle gøre. Et øjebliks optagethed af noget andet? Fokus på dem, der allerede sad på cafeen og spiste morgenmad? Men jeg kan godt følge dig og undre mig.

      Slet
  3. Gitte, jeg synes, det var sjovt, at Holland og DK havde så forskelligt patchwork, når man kiggede ned. ;-)

    SvarSlet
  4. Tak for endnu et dejligt indlæg fra Rom. Da jeg så dit billede fra den Spanske trappe, kom jeg til at tænke på, at jeg mener at have læst, at Kong Frederik og Dronning Ingrids yndlingshotel lå lige ved trappen ☺.
    Nej, desværre er tulipansæsonen slut midt i maj (jeg kan ikke helt huske, hvornår du fløj hjem), da vi var ude og se tulipanmarker 13 maj, var de allerede begyndt at klippe blomsterhovederne af mange steder. Og du har ret, rapsmarker ser vi ikke ofte hernede. Lige umiddelbart kan jeg ikke huske om jeg nogensinde har set en rapsmark i Holland ☺. En dejlig dag til dig.

    SvarSlet