Jeg vågnede før syv i morges og vejret og energien var til en tur ud til Vejlbo Mose.
Der var en løbende kvinde, der stoppede op foran mig, og spurgte, om ikke der var skønt? Det synes jeg afgjort. Hun var lige flyttet til byen, og hun nød naturen meget. "Går du så hertil?" spurgte hun. Måske er der to km. hjemme fra mig. Så nej, det gør jeg ikke. Når jeg går og fotograferer, så kan jeg ikke mere gå frem og tilbage også. Heldigvis har jeg bilen og friheden med den.
Naturen skaber helt af sig selv mange forskellige figurer og skulpturer.
I går havde jeg en frokost-date med min datter
Det viste sig, at 'blomsterne' ikke var ægte, men de var bundet på, så man skulle tæt på for at se det.
Vi står udenfor Yerst Glas. Der kan man sommetider se glaspusteren arbejde, og der er altid spændende og kreative udstillinger.
Vi spiste frokost på Babba, der engang hed Zorba.
Det var hyggeligt, og vi fik dejlig mad.
Jeg nød at have min datter for mig selv. Jeg lyder næsten som et barn, der vil have opmærksomhed? Men det vil vi vel alle?
Tak for en fantastisk tur ved Vejlbo mose. Der er så mange smukke dejlige steder rundt om Silkeborg.
SvarSletJeg kan godt forstå du hyggede dig med din datter, og bare med din datter. Det er noget andet når der er mulighed for voksen til voksen snak.
Vi er børn fra en generation hvor vi måtte ses, men ikke høres, vore børnebørn er en generation, hvor de er centrum.
God søndag til dig.
Karin, der er mange dejlige steder rundt omkring i vores lille land. Og i særdeleshed i Silkeborg, synes jeg :-)
SletDet er et relevant tilbageblik, du giver, når det handler om børns status. Vi skulle bare være stille og ikke høres. Vores børnebørn er hovedpersoner, og de er i centrum.
Jeg elsker bare tåge/disbilleder! Og dine er både mystiske og smukke.
SvarSletOg jeg elsker, som du, at have min datter på tomandshånd. Det sker bestemt ikke ret tit, men bliver nydt så meget mere, når det sker.
Ellen, tak for dine ord om billederne. Ja, dattertid på tomandshånd er meget værdsat :-)
SvarSlet