Der er nogen, der siger, at aflæggere eller stiklinger gror bedst, hvis man stjæler dem i al ubemærkethed?
En dag udså jeg mig en gren, der er klemt op mod vinduet, og jeg kunne sagtens 'nappe' en roset, uden at skade helhedsindtrykket.
Det gør jeg på et tidspunkt, da der ikke er andre end mig i forhallen.
Det første mit blik falder på, idet jeg vender mig om, er skiltet her - hahaha.
Taget på fersk gerning! Jeg føler mig virkelig som en tyveknægt.
Nu bliver jeg nok bortvist fra stedet ...
Men nu er stiklingen hos mig. Den hører måske til sukkulent-familien. Jeg ved det ikke.
Den er plantet i en urtepotte med en klar plastik pose over, så den får det lidt som i drivhus. Varmt. Med små lufthuller. Så nu er det spændende.
Det er ikke noget, jeg gør i private hjem. Altså stjæler en stikling. Jeg spørger pænt.
Der har jeg udfordringer med min Elefantøre. Alocasia, som både kan hedde Polly til efternavn. Eller Amazonica. Jeg pottede den om på et forkert tidspunkt, nemlig i november. Den havde fået
et 'barn', en ny lille plante med tre bladstængler, og jeg tænkte, at potten den stod i, var for lille.
Jeg plantede den lille ny i en potte for sig selv og moderplanten i en større potte. Det skulle jeg ikke have gjort, for i løbet af kort tid blev tre blade misfarvede og stænglen helt slap. Heldigvis er der i mellemtiden vokset et nyt blad frem, så der nu er fire, hvoraf den største måler 32 cm. Den har en lang kedelig stamme, som jeg prøver at camouflere med en opstammet Pilea. Den er så nem.
På nettet er der forskellige opskrifter på, hvordan man passer Alocasia. Et sted - Plantorama - står der, at den ikke må tørre ud. Et andet sted læser jeg, at den først skal vandes, når jordoverfladen er tørret ud.
Jeg havde et billede med og spurgte den venlige, hjælpsomme gartner på planteskolen. Hans svar gik på, at det var en plante, der var svær at holde liv i. Sommetider har jeg prøvet, om jeg kan huske, hvor længe jeg egentlig har haft den? Der er ikke noget, jeg kan forbinde med anskaffelsen af den.
Indtil jeg for et par dage siden ledte efter to bestemte billeder fra 2007, da jeg var i Kairo. Blandt dem var der et billede af Pia og Hans Peter siddende hjemme hos mig i sofaen, og bag dem var der i vindueskarmen en lille Alocasia. Så gammel er den altså. Det er da en pæn alder på en lidt svær plante.
Jeg fandt hurtigt de to billeder, og jeg blev mindet om, at jeg i 2007 var ny i digital fotografering. Jeg havde ikke styr på arkivering. I mange år har mine billeder ligget i en mappe for hver måned, som så igen ligger i en mappe for det aktuelle år.
Måske skal jeg have systematiseret 2007 lidt bedre?
Vi har det på samme måde med planter. Det er umådelig svært for mig at kassere en plante, men sommetider er jeg nødt til det, fordi de simpelthen bliver for store til vores små stuer. Jeg laver mange stiklinger (men stjæler dem dog heller ikke ...), og de fleste gror villigt. Min veninde påstår, at jeg har grønne fingre, men det har nu nok mest at gøre med at have interesse for det - og ikke mindst huske at vande sine planter.
SvarSletJeg sorterer mine billeder i kategorier og har sjældent problemer med at finde frem til et givent ønsket billede. Men jeg har altså også MANGE kategorier og underkategorier! Det er ikke så slemt, når man arkiverer hele tiden ... det eneste problem er, når et billede lige logisk hører hjemme i to kategorier, og jeg nægter at have dem dobbelt, da jeg i forvejen har mere end rigeligt.
Dit elefantøre og din stjålne stikling skal nok komme sig, når du behandler dem så pænt 😊
Ellen, det er hyggeligt, du også er glad for planter og for at formere dem. Jeg får også at vide, at jeg har grønne fingre. Men som du skriver, så har det noget med interesse at gøre. Jeg kender folk, der vander planter en bestemt ugedag. Det gær jeg ikke, Jeg kigger til dem hver dag og vurderer om de skal have vand. Det tager lidt tid, men det har jeg holder meget af min runde til planterne.
SvarSletJeg kan godt ønske mig, at jeg tog mig sammen til at lave kategorier. Det ville gøre det lettere at finde bestemte billeder.
Og man kan komme til mig, hvis man vil se hvilke planter, der gror ved en, der konsekvent glemmer at vande og nusse om sine planter. Måske det er derfor at jeg har dræbt indtil flere Pilea :-)
SvarSletLene, jeg smiler stort, når jeg læser, det du skriver. :-) Jeg kender det. Min yngste datter ligner dig lidt på det område. Forfatteren til Plantelykke, Anders Røyneberg, kalder jer Planteseriemorderen :-) Godt, der er planter til enhver.
SvarSletDer er nogle planter der fungere her hos mig, især dem der får vand når det lige passer mig, glemmer jeg det, så skal planterne også. Så ja, har forsøgt med Pilea, de fungere ikke her, det er trives bedst er yoga planterne, ja det vokser og acceptere min måde at glemme dem på :-)
SvarSletJeg beundrer altid hjem med en beboer med "grønne fingre"
Karin, det handler om at finde ud af, hvad der fungerer bedst for én i ens eget hjem. Nu vil jeg google yoga plante. Den kender jeg vist ikke.
SvarSlet