mandag, maj 07, 2018

En maj-sommerdag.

Det har været en fantastisk sommerdag.
Cafeerne har fuld gang i udeserveringerne. Her er det ved Papirfabrikken.

Jeg har været til fortsættelsen af den rodbehandling, jeg er i gang med.
Tand og rødder blev skyllet og ser pæne ud, men betændelsen i bløddelene er ikke forsvundet, så i dag blev jeg sat i penicillinbehandling.
Jeg sad i stolen i tre kvarter. Det er kortere end de to første gange, men alligevel anstrengende.
Næste gang, sidst i maj, bliver forhåbentlig den sidste.


 Da jeg rejste mig fra stolen og sagde til tandlæge Steen, at jeg trængte til at gå på cafe og få en øl, mente han, at to ville være på sin plads.
Jeg gik hen til cafe Evald, der ligger få skridt fra tandklinikken, og mens jeg nød udsigten, stemningen og sommervejret, drak jeg en lille øl og en kop kaffe.
Alligevel har jeg været vældig træt i eftermiddag og bare slappet af.




Dagen begyndte ude ved Østre søbad. Vi var der 'allerede' kl 9. Allerede, fordi vi først plejer at bade kl 10. Der var stor aktivitet både på broen og på land.Vandet er 13 grader nu. Jeg svømmede fra den ene trappe til den næste og tilbage igen. Solen varmede meget, da vi kom op, og det føltes slet ikke koldt. Nu kan det vist ikke mere kaldes vinterbadning.


4 kommentarer:

  1. Uha, det lyder virkelig strabadserende med den tandbehandling.
    Hvor er det dog dejligt med alt det gode vejr og mulighed for udeliv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er en hård omgang hos tandlægen. Jeg nyder også det gode vejr og håber, det er en forsmag på, hvordan sommeren bliver.

      Slet
  2. Det lyder ikke særlig rart med den tand, men godt du lige tog en kaffe og en lille øl og fik slappet af.
    Dejlige billeder fra søen, dansk forår er smukt.

    SvarSlet
  3. Marianne, det er en stor fordel ikke at skulle passe et arbejde, mens jeg har denne her besværlige tand. Jeg kan bare slappe af, når jeg har brug for det.
    Ja, det danske forår er smukt.

    SvarSlet