fredag, maj 25, 2018

Udstilling her og der.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad. Åbningstiden bliver delt mellem to vagter, og jeg havde den tidlige, som ikke er så tidligt endda, fordi stedet først åbner kl. 10. Men i de timer, jeg var der der, var der kun to gæster. TO!
Nu indbyder vejret ikke ligefrem til museumsbesøg, men alligevel.

Der er tre udstillinger (link til hjemmesiden)
De forskellige kunstnere har lavet masser af små billeder. Der er nok at kigge på, og jeg kedede mig ikke.









Anderledes var det på Skagen museum. Vi gik ikke i kø, men det var rimelig pænt besøgt.

Det er selvfølgelig også en anden kaliber.
Og nordmænd og svenskere kan forholdsvis let smutte forbi.
Det vidnede flere af gæsternes sprog om.

Der var børneaktiviteter som papir, farver og lego på første sal.
Men småbørn trives bedst udenfor i sol og vand.
Vi var der ikke så længe, men jeg var der alene i tirsdags, og det nød jeg meget.

For tiden er der en meget flot udstilling, der hedder MICHAEL ANKER og KVINDERNE fra SKAGEN.
Jeg har altid haft den opfattelse, at Michael Anker malede havet og fiskerne og det udendørs, mens Anna malede kvinderne og deres indedørs arbejde. Men nu fik jeg ændret den opfattelse.
Michael Anker har malet masser af kvindeportrætter og kvinder i arbejdssituationer.



Jeg maser for at få de to billeder til at sidde overfor hinanden, men det vil de ikke.

Det nederste billede er Anna Ancher i 1884. Med stramt korset, som var den tids mode.
Billedet til højre er fra 1902. Det stramme tøj er afløst af en løstsiddende kjole.
Det blev anset for at være meget moderne og lidt vovet dengang.

Vi er så heldige nu, at vi kan gå i både løst og stramt, som det passer os, uden at nogen får ondt af det. Og hvis de gjorde, altså fik ondt, så ville vi være ligeglade.

4 kommentarer:

  1. Det er lidt trist, at så få finder vej til Silkeborg på en hverdag, - det er så smukt et museum.
    Skagens Museum er også smukt, og måske er det det, at man ved, hvad man får, som lokker folk til. Også selvom de skifter temaer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg tror, det er berømtheden og kvaliteten i Skagen, der trækker folk til :-)

      Slet
  2. Jeg må nok indrømme jeg heller ikke var kommet på museumsbesøg, når vejret er som det har været de seneste uger, så er jeg mere til udeliv, cykleture, traveture, strand, vandpjask etc. alt efter om jeg er alene, sammen med børnebørnene, eller ja, hvem ved jeg. Det er lidt trist, for diverse udstillinger er jo som oftest kun en given periode, desværre for de museer det rammer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, almindeligvis er vores sommerdage få, så derfor prioriterer de fleste at komme ud og nyde det udendørs liv.

      Slet