Det er julekalendertid. Dengang og nu ...

Christians klasselærer skrev for nogen tid siden til forældrene, om bedsteforældrene ville skrive et julebrev om julen i gamle dage.
Da jeg blev spurgt, var min umiddelbare reaktion, at jeg vist ikke kunne huske noget. Men når først tankerne bliver ledt i den retning, så begynder hukommelsen at røre på sig. Jeg spurgte min bror, hvad han kunne huske, og resultatet er nu blevet tre sider. Der er et par billeder på også, så det er ikke tætskreven tekst.
Jeg kom bl.a. til at tænke på vores julekalender dengang tilbage i begyndelsen af 1950erne. Den var et papbillede med tal fra 1-24. Bag tallet var en låge, vi kunne åbne. Vi var så spændte på at åbne lågen hver dag, for der gemte sig et billede, der havde relation til julen. En nisse, en stjerne, et tændt stearinlys og den slags. Det forekommer mig, at lågen var særlig stor d. 24., og der altid var et stort, smukt pyntet juletræ med alle lys tændt.

Andre traditioner, jeg husker, bar præg af, at vi ikke havde meget at gøre godt med dengang.
Jeg har læst lidt op på den tid om rationeringsmærker. Fx. blev sukkerrationering først ophævet i 1952 som det sidste af de madvarer, der var rationeret. Jeg kan huske, hvordan min mor lavede 'marcipan'. Det var noget med smør og mel som til en opbagt sovs. Det skulle være en tyk masse, som blev tilsat mandelessens og sukker. 'Dejen' blev delt i fire portioner: en uden farve, en med lidt rød frugtfarve, en med lidt grøn og en med kakao. De forskellige portioner blev rullet ud med kagrullen. De fire lag blev lagt oven på hinanden og skåret ud i små rhomeformede stykker. De smagte egentlig godt. Men jeg husker også, da rigtig marcipan kom til. Det smagte helt fantastisk. Og hvis vi var på besøg hos naboer eller familie, og der stadig var snydemarcipan, så blev jeg virkelig skuffet.
Min veninde, der er tre år yngre end mig, voksede op i Gladsaxe, og hun har haft en helt anden opvækst. Der var utrolig stor forskel på by og land dengang. Og Thy var så langt ude og ude af fokus for de, der bestemte, at mange ting kom meget sent dertil.
Men nu kom jeg væk fra julekalenderen.
Da jeg var i Føtex for nogle dage siden, blev jeg overvældet af det store udbud. Der var mellem 26 og 30 af de kalendere med chokolade, lakrids, og andre slags slik. Jeg ville fotografere, men en medarbejder sagde, at det måtte jeg ikke. Jeg skulle have tilladelse af varehuschefen. Han gav tilladelse :-) Men mine billeder blev alt for overbelyste.
I har sikkert selv set udvalget, der udover slikkalendere også har mange andre at vælge imellem med legetøj og små pixibøger. Og voksne kan også finde relevante ting at forkæle sig selv og andre med.
Med min baggrund synes jeg selvfølgelig, det er alt for meget!
Det er ikke en holdning, jeg lufter i tide og utide ...
Men det synes jeg!

En dag var jeg ved at fortælle Johanne og hendes mor om min overvældende oplevelse.
Ikke på nogen fordømmende måde.
Heller ikke appellerende, da jeg sagde "gad vide om jeg får en julekalender?"
Det søde barn på fem svarede straks "Du kan bare selv købe en mormor"
Ja selvfølgelig! Haha :-) Jeg købte straks den, der har facon som Big Ben og indeholder After Eight.
Jeg har også købt julekalendere til de øvrige i familien.
Men jeg har denne her smag i munden, at det er for meget. Jeg vil gerne begrænse mit forbrug. Det er lettere for mig end for mine børn og børnebørn, der kun har oplevet velstand. Det har været let for mig at bevæge mig fra fattigdom til middelklasse sådan forbrugsmæssigt. Den modsatte vej bliver rigtig svær, men jeg tror, det bliver nødvendigt. Ad politisk vej bl.a.
Billedet er en kalender, jeg fik i 2017.