Det er helt vildt sindsoprivende at få skiftet vinduer.
Vi havde fået at vide, der skulle være en meter fri fra vinduet og ind i rummet, så håndværkerne kunne komme til. Det viste sig, at der faktisk skulle være en meter til alle sider, så de kunne vende sig med hele vinduet i favnen. Men så store er rummene nu heller ikke.
Jeg havde forestillet mig, at vinduerne bare skulle skubbes udad, men de skulle tages ind i rummet. Jeg så ikke, om det var sådan med alle. Men det var sådan et sted. at jeg blev nødt til at tømme en reol.
Når jeg får tid til at sortere, vil jeg nok synes, det er godt, for det er mange år siden, der er taget en bog ud af den reol. Men i morges syntes jeg, det var lidt surt.
Da jeg tog hjemmefra lidt i 10 for at bade og efterfølgende til kor, var de stadig hos naboen.
En optimistisk håndværker sagde, at det støvede ikke så meget, men jeg blev klogere, da jeg kom hjem.
Støvet lå tykt.
Og jeg havde ikke dækket af.
På bagsiden af huset ligger mine to vinduer over en trappeskakt, og derfor skal der bruges lift.
Men der var ikke mere strøm på liften - eller noget. I hvert fald måtte de sidste to vinduer vente til i morgen, og jeg skal nok sørger for at få dækket af.
Under alle omstændigheder er der brug for grundig rengøring, når de er færdige hos mig, så jeg ved, hvad jeg skal lave.
De nye vinduer er bredere end de gamle, og det er rigtig irriterende, for jeg har sådan nogle skønne plisse-flex gardiner, som kan trækkes op nede fra. De er købt i dyre domme for nogle år siden til tre vinduer. Jeg skal have det til mindst to vinduer igen. De to, hvor der kan kigges ind.
Alting var ikke sindsoprivende i dag. Der var næsten guld i de blade, der stadig sidder på træerne ved Langsø, som er udsigten fra det lokale, hvor vi har korøvelse.
Pyh, - det er godt, at du også havde udsigten på det sidste billede med. Det er så anstrengende at have håndværkere. Det er da godt nok ærgerligt, at du må udskifte dine gardiner, men i det store og hele bliver det dejligt, når det hele er færdigt, rengjort og ryddet op.
SvarSletEva, det bliver helt sikkert godt i sidste ende. Men håndværkere laver rod før det bliver godt. Og de kan ikke holde tidsplanen, men det er ikke deres skyld. De er så hurtige, de arbejder nærmest i løb.
SletDet lyder bestemt ikke rart at få skiftet vinduer, når der følger så meget besvær med. Øv også, at du må ud og købe nye gardiner, når du har købt dem i dyre domme.
SvarSletJeg mindes med en gysen byggeriet af vores tilbygning, når jeg læser, hvad du skriver.
Gitte, der er besvær og støv og rod, men det kan ikke være anderledes. Jeg glæder mig til det bliver færdigt. Det bliver nok hen i næste uge.
SvarSletSom du allerede ved, så kender jeg til det arbejde både før og efter udskiftning af vinduer. Tænker på dig i denne proces.
SvarSletDejligt syn du mødte til kor.
Pyha - og så skulle investere i nye, dyre gardiner, øv. Men du får da forhåbentlig sparet lidt på varmeregningen fremover?
SvarSlet