Både vejrmæssigt og fodboldmæssigt har vi været på rutcheture her til lands de seneste dage. Jeg følger almindeligvis ikke meget med i sport, men det forløb, der har været med landsholdet, har lokket mig til skærmen sommetider. Det bliver bare alt for spændende, som fx kampen på Wembley, så jeg må gå til og fra og endda helt slukke for tv i nogle minutter. Da kampen sluttede efter omkamp, var det min sengetid ved midnat. Men det havde været nogle sindsoprivende minutter til sidst. Jeg kunne bare ikke falde i søvn og lå og roterede og stod op igen kl 02. Jeg spiste lidt frugt og gik i seng, og så kunne jeg sove. Det har glædet mig at se den proces, der har været mellem spillerne og landstræneren. Der har været plads til følelser og reflektioner. Måske er det min fordom, at jeg tænker elitesport som lidt robotagtigt. Når jeg har kørt Chr. til fodbold, og sommetider blevet stående for at følge slagets gang, har jeg lagt mærke til, at der bliver skubbet med skulderen til modstanderen. Eller spændt ben med vilje. Måske er det uheld? Sådan så jeg ikke landsholdet. Måske er fodbold mere elegant på højt niveau. Måske har jeg set for lidt? Under alle omstændigheder, så kan små og store fodboldspillere lære noget af landsholdet på flere måder.
Mattias var her i tirsdags og onsdags. Vi havde aftalt, vi skulle på Museum og se rekonstruktionen af Tollundmanden, det 2.400 år gamle moselig, der ligger i sin montre i et rum for sig selv. Helt sort efter ophold i mosen i mere end 2000 år. Man har forestillet sig, hvordan han så ud den dag, han stod i mosen. Vi undrede os sammen, Mattias og mig. Hvorfor var det lige ham, der fik en snor om halsen og blev hængt? Og hvorfor i det hele taget? Livet i jernealderen var fuldstændig anderledes, end det liv vi kender i dag.fredag, juli 09, 2021
Rutcheture ...
Der er masser af information, man både kan høre og læse i området omkring ham. Det gjorde vi ikke så meget. Måske næste gang, hvis interessen, koncentrationen og tiden er til det.
I onsdags var vi omkring Papirmuseet. Der er en omviser, der fortæller om Silkeborgs historie omkring papirfabrikken. Og endnu en skattejagt.
Rekonstruktionen er lavet af Kennis & Kennis Rekonstruction fra Holland. Samme firma har lavet figurerne, der står på evolutionstrappen på Mosgaard Museum. De er fantastisk dygtige til at lave meget virkelighedstro 'mennesker'. I silikone.
Det er svært at forbinde 'manden' her med det mørke skelet, der ligger i montren.
Vi var også på skattejagt rundt på museet efter et kort, vi fik udleveret i receptionen. Præmien var en guldmønt i form af chokolade pakket ind i guldpapir.
Jeg var der for nogle år siden, og da fik vi lov til selv at holde rammen og ryste vandet af, som man gjorde dengang papiret blev håndlavet.
Sådan er det ikke mere. Nu kan vi se på, at en mand gør det. Det er kedeligt. Vi fik at vide, at sommetider havde en gæst tabt rammen ned i det store kar med papirmassen, og det var jo ikke så godt. Men vi fik et ark håndlavet papir med Tollundmandens hoved som vandmærke.
Det var ikke det mest interessante sted for Mattias. Men han havde set på min billet, (gratis adgang for børn) at der var 10% på køb i Musikhusets cafe, så selvfølgelig skulle vi slutte af med kage, sodavand og kaffe.
Et populært sted at opholde sig, når en af de store interesserer er at genkende biler. Og helst spotte en Tesla. Mine observationer på biler begrænser sig til farven, så jeg bliver imponeret over alle de bilnavne.
Tirsdag aften fik vi boller i karry med ris og koldskål til dessert. Det styrtregnede, mens vi spiste, men vi aftalte at gå ned til Havnen og spise is, når det blev tørvejr. Det blev det i løbet af den tid, det tog at spise to store portioner boller i karry og en portion koldskål.
Jeg undrer mig over, hvor meget sådan en drengemave kan rumme. Efter maden var der også plads til en isvaffel med tre kugler.
På samme måde en aften, Chr. og jeg ville ned og se på Springvandet. Vi havde spist et stort måltid, der faktisk var lækre rester fra storebror Marcus' konfirmation. Da vi stod nede og kiggede på det flotte springvand, kunne han mærke, han trængte til en fransk hotdog. Det viste sig, at han i virkeligheden trængte til to.
Måske har jeg glemt, hvor meget børn i 10 års alderen og frem spiser? Måske spiser piger ikke så meget under deres opvækst som drenge? Min erfaring går jo på piger.
Vi er blevet lovet byger på de her breddegrader, men nu kl 14.30 skinner solen stadig. Jeg kunne godt have vasket en vask og fået tørret den udenfor. En vask med sengetøj og håndklæder osv. varer tre timer på min energibesparende vaskemaskine. Og til den tid er det nok blevet regnvejr? Jeg kan jo også bare vente til i morgen eller en anden dag ...
I formiddags var jeg til afslutningstest (ikke fest, men test) på mit Gla:d forløb. Det vil jeg skrive om en anden gang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er interessant med Tollundmanden. Det museum skulle vi da lige have snuppet med, da vi var på Moesgaard for ikke så længe siden :-)
SvarSletJeg har jo også kun haft piger, men kan følge via børnebørnene, hvor meget drenge kan spise. Det kommer i ryk - i nogle perioder spiser Aubrey ikke særlig meget, men i andre spiser han for to, og han er stadig meget tynd og ranglet.
Den fine valmue har jeg også. Jeg kan godt lide den, og den får lov at så sig selv, men hvis ikke du ønsker flere hundrede af dem til næste år, skal du sørge for at fjerne frøkapslerne. De små planter har dog den specielle lyse farve helt fra små, så du vil sagtens kunne kende dem.
Ellen, historien om Tollundmanden er interessant. 'Genoplivningen' er ny. Han blev indviet midt i juni.
SletDet er dejligt at se, når børn har god appetit til måltiderne. Jeg synes, den valmue er så fin, så jeg vil ikke fjerne frøkapslerne. Der må gerne komme flere af dem næste år, og når de er så genkendelige som små, kan jeg fjerne dem, hvis der bliver for mange, som du skriver.
Mine meget slanke teenagedrenge kan spise utrolige mængder. Den ene ret fast 2 rundtommer rugbrød 1-2timer efter aftensmaden som han ellers indtager med stor appetit. Min datter spiser mere behersket, selvom hun også vokser omtrent 10-15 cm per år for tiden
SvarSletPernille, det er imponerende med den drenge-appetit :-) Men dejligt. Og som du skriver, så vokser børn rigtig meget i den alder.
SvarSlet