onsdag, juli 28, 2021

Snapshots fra en byggeplads i Vorupør.

 Der sker så meget nybyggeri i Vorupør for tiden, så jeg var især spændt på, hvordan der så ud ved huset på hjørnet af Hawstokken og Vesterhavsgade, hvor vi har boet flere gange i ferierne.

Wow. Her er kommet nye toner og en anden energi. Trappen er et populært 'hæng ud' sted i godt vejr. Udsigten til den anden side af vejen er ikke særlig speciel. Der ligger en genbrugsbutik. Men alle, der er på vej til havet, havbadet, molen, Vesterhavscafeen og det nye Nationalparkcenter, kommer den vej forbi. Så der er god mulighed for at blive set :-) Billedet er fra en kølig dag. Det ser anderledes crowded ud, når solen skinner.
Det er muligt at købe mad og drikke fra foodtruck'en, der er parkeret på gårdspladsen. Der kan købes boards og surf-udstyr. Planen er, at der skal være badehotel, cafe og butik. 

Billedet her er fra 2018, da jeg boede i lejligheden bag de to vinduer. Johanne elskede at kravle op ad muren i stedet for at bruge trappen og råbe til mig, om jeg ville med til stranden.
Det var sådan et dejligt centralt sted at bo. I år har jeg boet i Sdr Vorupør, hvor der er dejlig fredeligt i klitterne. Men det er nødvendigt at køre for at komme til stedet, hvor alle mødes. Og der er for få parkeringspladser. Jeg fandt en parkeringslomme på Vesterhavsgade i gåafstand for mig, så det fungerede fint.




Sådan så der ud i 2019.










Menukort på surfboard.

Det varede lige et par sekunder, inden det gik op for mig, hvad der stod nederst til venstre på menuen.
Det z-ord, var det en smart amerikansk hilsen? Jeg havde nemlig lagt mærke til, at der stod staff only på en dør. 

Men det er jo selvfølgelig den lokale dialekt: Vi zigges = Vi ses.
Jeg sagde til et par unge mænd på pladsen med københavnsk sprogtone, at hvis det skulle være helt autentisk, skulle Vi være med W. :-)
Jeg tror ikke, de helt forstod, hvad jeg mente. Måske havde de ikke skrevet det.
Jeg glæder mig til at se, hvordan stedet udvikler sig. Det er godt med ny energi.

WI ZIGGES!





4 kommentarer:

  1. Det lader til, at I stadig vil synes det er et fint sted at tilbringe en del af jeres sommerferie, selv om der sker meget med og i det lille samfund.
    Den slags udvidelser kan nok håndteres på flere måder, og bare det ikke bliver et rigtigt larme-sted, så går det vel også fint - men fulde og støjende folk gider jeg simpelthen ikke høre på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det vil vise sig, om stedet bevarer sin tiltrækning for os. Jeg havde trukket mig lidt væk ved at bo i Sdr Vorupør. Men havde den sædvanlige lejlighed været tilgængelig, havde jeg valgt den. Og dermed også bedre mulighed for at følge med i aktiviteterne. Men vi må se.

      Slet
  2. Jeg kender slet ikke denne del af vores dejlige land.
    Men her i Liseleje er alt også så levende og spændende om sommeren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er mange lidt 'søvnige' landsdele, der vågner op om sommeren :-)

      Slet