Temperaturen i går var på højde med de varmeste sommerdage, og der blev svedt igennem i teltene hos de frivillige, der om eftermiddagen præsenterede lige præcis deres forening.
Jeg tror, Frivillig Fredag var et landsdækkende arrangement for at sætte fokus på frivilligt arbejde.
Her i Silkeborg var Torvet omdannet til et marked, hvor man kunne orientere sig om, hvad der foregår i frivilligt regi.
Og det er ikke småting.
Der er omkring 55 forskellige foreninger.
Der var natteravne på gaden, selvom det var højlys dag.
Emilia van Hauen sparkede dagen i gang kl. 9 med et forrygende foredrag om bl.a. tidens trend.
Ifølge trendsættere og fremtidsforskere er vi ved at bevæge os væk fra det individualistiske og egocentrerede liv. Mange har personligt blik for at være ansvarlige i forbrug og livsstil. Virksomheder bruger i stigende grad midler på at være velgørende.
Vi danskere er jo ikke så frembrusende, men ca 70% ville være frivillige, hvis de bliver spurgt. Jeg ved ikke, hvor mange %, der er det nu.
De 30 til 49 årige er mest aktive og bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde. I den aldersgruppe er frivilligheden typisk relateret til skoler/spejder og sportsaktiviteter.
En lille gruppe arbejder under mottoet 'alle har ret til at blive fejret på deres fødselsdag'.
I går solgte de kager og børnetøj for at financiere deres projekt, som går ud på at levere det, der skal til for at en mor kan invitere gæster til sit barns fødselsdag. Der følger ingen voksne med til at arrangere. Men lidt i stil med julepakker.
Henning, én af vores voksenvenner, er ved at blive blændet af solen, idet han er på vej ud af teltet med pjecer og balloner for at se, om han kan kapre et par voksenvenner.
Dem er der mangel på.
Hoppeborgen er altid populær.
Spejdere med kajakker og det gamle rådhus i baggrunden.
Det var på alle måder en varm og begivenhedsrig dag for Frivilligcenter Silkeborg i går
Det lyder som en spændende dag, der er blevet præsenteret på en fin måde.
SvarSletGod weekend
Hurra for de frivillige.
SvarSletSom frivillig hjælper med jo ikke bare andre, men også sig selv:)
God weekend til dig også, Connie. Ja, det var en spændende dag, og mange havde lagt stor energi i arrangementet.
SvarSletEva, man får selv så meget ud af at være frivillig. Det handler ikke om penge. Man bliver også glad. ;-)
SvarSlet