torsdag, oktober 27, 2011

Fut-li-hut........

'Det er aldrig for sent at løbe en maraton'
Den overskrift, synes jeg, er temmelig provokerende. Den er udtalt af en 68 årig mand.
Nede i artiklen fremgår det dog, at det ikke er alle, der kan løbe en maraton.

Jeg har aldrig haft ambitioner om at løbe en maraton.
Men jeg har trænet en del.
På et tidspunkt begyndte jeg at supplere min konditionstræning (gang på løbebånd) med at løbe en lillebitte smule.
For at spare tid.
1 minuts løb, 5 minutters gang osv.
Mere langsomt kan man ikke begynde.
Men det resulterede i, at jeg fik så ondt i lyske og lår, at jeg næsten ikke kunne gå.
Så siden slutningen af marts har jeg ikke trænet i Sportscentret.
I dag begyndte jeg igen. På halv kraft. Og en del snak med de udholdende mennesker, som altid regelmæssigt træner. Det var da lidt hyggeligt at komme tilbage.

I Sportscentret har de et apparat, som angiveligt kan fortælle en hel masse om ens fysiske tilstand.

I januar, da jeg var i god træning blev min bodyage målt til 51.

Jeg tror, det er sådan noget hut-li-fut.
Lidt som at læse horoskoper i et ugeblad.
Utroværdigt.

Men jeg var alligevel nysgerrig efter at se, hvor gammel jeg var blevet i løbet af det halve år uden træning?
Det måtte da have lagt en hel del år til, tænkte jeg.
Men nej. Jeg var kun blevet 52......
Hut-li-fut.

Eftermiddagen har budt på en hyggelig og dejlig frokost hos min bror og svigerinde.
Og de sløve knive jeg medbragte, var alt andet end sløve, da jeg kørte hjem igen.
Så skarpe var de, at jeg håbede, politiet ikke var ude for at kigge.
Mon ikke den knivlov bliver ophævet? Det vil i hvert fald ikke koste noget.

Har jeg ondt i mine lår i aften?
Ja. Træls.

8 kommentarer:

  1. Mon ikke den knivlov bliver ophævet? Det vil i hvert fald ikke koste noget.
    Næ det har du helt ret i.
    *smiler* jo, mon ikke de kære politikere ville ha´ go´gavn af de gratis tiltag,,,

    SvarSlet
  2. Hold da op, du er noget af en vårhare. Det er da dejligt, at den manglende træning ikke har lagt flere år til...

    Jeg er glad for, at jeg ikke lige skal have målt bodyage her og nu. Der er daglige diskussioner med mig selv om kost og motion, men vi (mig og mig) er ikke helt enige. Endnu:)

    Du var vist heldig ikke at blive arresteret med dine skarpe knive. Og nu bliver det en fornøjelse at lave mad!

    SvarSlet
  3. Jonna,det handler jo om at finde det, der er gratis. ;-)
    Men det er nu også en dum lov, synes jeg.

    SvarSlet
  4. Eva, jeg ved ikke, hvor seriøst det måleapparat er.....
    I fortsætter nok jeres diskussioner (dig og dig) ;-)
    Men når man går på arbejde, så er der ikke så meget tid, sådan som jeg har nu.
    De knive er en fornøjelse. Det er som at skære i smør.

    SvarSlet
  5. vender lige tilbage til de knive ;O) ,,,den lov om knive er smadder irriterende for os "gamle" husmødre der gerne snupper en skærekage eller tærte med på skovtur ,det er pokkers svært at håndtere den uden en kniv :O))

    SvarSlet
  6. Jamen, man hører jo også om folk der først begynder at løbe når de bliver pensionister og alligevel kommer igennem et helt marathon. Det er dybt imponerende!

    Mit kondital har det ikke så godt. Derfor bliver jeg altid lidt flov når jeg hører sådan nogle historier, hehehe......

    SvarSlet
  7. Jonna, det er da for tåbeligt med den knivlov. Kagen må skæres ud hjemmefra. ;-)

    SvarSlet
  8. Jens, man kan vist begynde i alle aldre - hvis det er det man skal - eller vil.
    Ja, supermennesker kan godt give én dårlig samvittighed. ;-)
    Mon ikke det sundeste er at være glad?
    Det kan selvfølgelig også blive et for stort krav.

    SvarSlet