Veninden kommer fra Viborg, og vi kører til Tønder for at være sammen med gode venner.
For længe siden er der reserveret bord på Stigs Restaurant, hvor vi skal spise i aften.
Er der mon nogen, der husker Stig og hans jamaicanske kone Rose?
For mange år siden, måske i 80erne havde de i en periode en række tv-køkken-programmer.
De havde - og har stadig en restaurant i en gammel murermestervilla, hvor gæsterne sidder i stuen og føler sig som besøgende i et privat hjem.
Udover den oplevelse, så skal maden også være usædvanlig lækker.
Der er ingen hjemmeside at linke til.
Lørdag skal vi til 60 års fødselsdag hos et dejligt menneske.
Billedet er fra 31. oktober sidste år, men lige præcis sådan så der ud i går.
Turen til Tønder bliver ad motorvej, så der bliver ikke så idyllisk.
Vi kører kl. halv ti, så kan vi være i Tønder til frokost.
God weekend i blog-land.
der er så dejligt i Tønder, bliver da helt misundelig på den go´måde altså ;O)jeg vil ønske jer en rigtig god frokost, og en dejlig week-end
SvarSletDet lyder spændende. God fornøjelse på Stigs Restaurant! Ærgerligt at de ikke har en hjemmeside, for det kunne jo være spændende at se nogle billeder og læse lidt om stedet. :-D
SvarSletGod tur til Tønder. Vi er der ofte til festival, men har desværre aldrig spist hos Stig. Vi morer os dog altid over hans skilt på døren.
SvarSlet"Lukket søndag - og når vi er for trætte." Håber at han er frisk når i kommer. Måske du kunne vise lidt billeder fra hans restaurant.
Er det den jamaicanske kone, der skal lave mad saa siger jeg godt nok SLURP! :) God tur!
SvarSletJonna, det blev en god weekend.
SvarSletMan må godt blive misundelig på den gode måde, ikke?
Det gør jeg i hvert fald sommetider.
;-)
Tak Jens. Stig sagde, at han ikke havde brug for at annoncere. ;-)
SvarSletMarianne, han var vist ikke træt.;-) Maden var meget lækker og velsmagende.
SvarSletMit fotoapp. slog over på QuickTime-film. Jeg ved ikke hvordan? Eller hvordan jeg kommer væk fra det igen.
Må til fotohandleren i morgen og blive instrueret.
Mine billeder er desværre ikke så vellykkede.
Tina, Jeg tror, de hjælper hinanden, men Rose var i køkkenet, da vi kom.
SvarSletOg så var det hende, der serverede. Meget stille. Ingen smarte eller kvikke bemærkninger.
Maden var dansk. Der blev ikke brugt udenlandske krydderier.