tirsdag, april 06, 2010

Min Babushka.

Salma har det godt. Hun har råd til at købe brændsel og medicin for penge fra mit sponsorat, står der i det nyhedsbrev, jeg har modtaget fra Babushka Adoption Foundation.
I Kirgistan lever de fleste ældre i dyb fattigdom. Ifølge den kirgisiske socialfond er pensionisters månedlige leveomkostninger 3.200 som. Men gennemsnitspensionen er 2.120 som.
Om vinteren kan temperaturen nå ned på -30 gr., og kulde er et stort problem for dem, der ikke har penge til at købe brændsel for.
I år har Babushka Adoption Foundation 10 års jubilæum og har lidt mere end 600 sponsorer.
For 150 Euro om året kan jeg bidrage til at min Babushka har et bedre liv, og jeg opdager ikke, at de penge mangler i mit forbrug.

6 kommentarer:

  1. Åh Betty, hvor er det godt. Jeg har aldrig hørt om den organisation før - normalt er det børn, der bliver gjort en indsats for, og det er vel et eller andet sted også helt i orden.
    Jeg kan dog rigtig godt lide tanken om, at man kan give et gammelt menneske et mindre usselt liv, end det ellers ville have haft - og for kun omkring 1000 kr om året. Det har de fleste nok råd til.

    SvarSlet
  2. Det gør én varm, at der er nogen, der vil hjælpe de fattige gamle. Dem er der ikke så gode billeder i som i en lille sulten baby, men hvor lever de dog usselt rundt omkring. Tak!

    SvarSlet
  3. Jeg synes så tit, at man hører om de fattige og sultende børn rundt omkring - og SELVFØLGELIG skal de også hjælpes! Ingen tvivl om det!

    Men jeg tror, at netop i disse Babuschka-lande er der mange ældre mennesker, hvis levevis er radikalt ændrede siden murens fald og slutningen på USSR.

    Tidligere var det normalt, at børn tog sig af deres ældre - men mange unge emigrerer - et fænomen, jeg selv så i Litauen fx. De vil til Vesten og tjene rigtige penge, og samtidig er deres lande gået fra planøkonomi til markedsøkonomi uden at disse ældre har pensioner eller nogen form for indtægter.

    Det er mennesker, der har arbejdet umenneskeligt hårdt fysisk i deres liv - og de skal selvfølgelig også hjælpes.

    Meget smuk tanke, som jeg absolut også vil undersøge!

    SvarSlet
  4. Betty, hvor er det flot og selvfølgelig har vi dag råd til at hjælpe.
    Som Nille skriver, så tror jeg også der er mange gamle der lider stor nød, da familiemønstret er blevet ændret siden murens fald.
    Og selvfølgelig skal børnene også hjælpes, de er landets fremtid, men godt at der også er organisationer der tænker på de ældre.

    SvarSlet
  5. Jeg har hørt om organisationen et eller andet sted,jeg synes er dejlig man kan hjælpe,når man er så heldig ,at bo i land hvor vi ikke lider nød.Jeg har et sponsorbarn i Benin i Afrika(Børnefonden)

    SvarSlet
  6. Jeg var slet ikke klar over, at der findes sådan en forening - hvor er det dog godt, Betty!

    Nu har jeg lige læst alle de fine kommentarer, og alt er er jo faktisk sagt ...

    SvarSlet