torsdag, april 08, 2010

Så er verden ikke så stor......

Når man kender nogen, der bor langtbortistan, så er verden ligesom ikke så stor. Nu kender jeg selvfølgelig ikke Salma, der bor i Kyrgyzstan (som landet hedder i de breve, jeg får derfra) Men jeg bliver opdateret på hendes liv en gang om året, og synes jeg kender hende lidt.
Hun bor i landsbyen Karabak i den sydlige del af landet. Hun mærker sandsynligvis ikke noget til de voldsomme uroligheder, der foregår i hovedstaden Bishkek. Op mod 100 mennesker er blevet dræbt, deriblandt indenrigsministeren.
Siden Kirgistan blev selvstændigt i 1991, har landet været præget af politisk og økonomisk ustabilitet. Præsident Bakijev, der kom til magten ved et kup i 2005,  holdes ansvarlig for brud på menneskerettigheder, for korruption og for at befolkningen lever i dyb fattigdom. Ifølge Verdensbanken et af verdens fattigste lande.
Oppositionen forlanger, at den autoritære præsident træder tilbage. USA følger spændt med i situationen. De har en aftale om at benytte en flybase i forbindelse med operationer i Afghanistan.
Jeg følger med, fodi jeg "kender" Salma, og den organisation der arbejder for at forbedre levevilkårene for  landets gamle borgere.

Der er godtnok langt væk, når man ser på et kort. Eller måske er det mere fordi, det virker så ufremkommeligt og fremmed? Thailand er f. eks. længere væk, og der har jeg været.

2 kommentarer:

  1. Og de sidste dage har vi herhjemme undret os over, at landet skiftevis omtales som Kirgistan og Kirgisistan. I morges brugte de 1. udtale-måde, og for lidt siden 2. udtale-måde. Begge dele på tv2.
    Faktisk blev vi helt i tvivl om, hvorvidt der er tale om 2 lande? Men det er der ikke, vel?

    SvarSlet
  2. Eva, det er det samme land. I år stod der Kirgistan i det oversatte brev, jeg fik.
    Tidligere har der altid stået Kirgisistan. Men hvis man oversætter deres egen måde Kyrgyzstan, så synes jeg, Kirgistan er det mest naturlige.

    SvarSlet